26.09.12

Man skal ikke brokke sig over vejret, så længe man kan trække det . .

Hvad synes I om de fine paraplyer ovenfor? Sådan en hyggelig en, er nemlig lige blevet tilføjet til min ønskeliste.

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af de mange danskere der hvert år går rundt og mokker og bliver deprimeret fordi det drypper lidt fra oven. 
Er man født i dette land, undrer det mig, at det kan komme bag på nogen, at det regner (meget) omtrent hver dag her i efterårs månederne. Vi burde sgu da efterhånden være temmelig forberedte på det, gør vi ikk’? .. 
Godt nok er det begrænset hvor mange trendy regnjakker og regnslag jeg er stødt på indtil videre, men jeg tror at det er en investering værd, hvis man er typen der får ødelagt hele sin dag fordi man er drivvåd og ligner en druknet mus når man møder i skole eller på arbejde om morgenen.

Selvfølgelig er det også ret øv når man som mig, hjulerer der ud af på sin cykel i plask regnvejr sådan cirka hver morgen, og ikke kan være i læ af sin paraply samtidig. Og tro mig, det er ikke skide praktisk at kombinere paraply med cykling – har forsøgt..

Og for lige at citere en eller anden ukendt gut/gutinde, er der jo faktisk ikke noget dårligt vejr, kun dårlig påklædning. 

Så fat din paraply og dine gummistøvler 
-og ud i regnen med dig, det er ikke så slemt 🙂

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

26.09.12