This weekend

Energii – The Ultimate Workout

Nu har jeg endelig fået afprøvet reformertræningen hos energii på Ibiza, og det levede fuldstændig op til mine forventninger om en anderledes træning. Samtidig med at de forskellige øvelser var udfordrende, hårde, intense og gav væsentlig mere sved på panden end en spinningtime, er det samtidig super sjovt og jeg synes en time fløj afsted, bl.a fordi man når at komme igennem så mange forskellige muskelgrupper.

For kort at opsummere idéen bag reformertræningen kan du læse med her:
“Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilates-baseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en glidende vogn og en barre, der udfordrer krop og sind. Modstanden består af kombinationen af fjedre og ens egen kropsvægt. Gennem træningen bevæger vognen, kroppen, arme og ben sig, hvilket udfordrer og bedrer ens styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Der kan laves mange forskellige øvelser på Reformeren og man kan opnå en intens træning af hele kroppen. Reformeren er kendt for at danne lange slanke, smidige og stærke muskler og en atletisk figur. Øvelserne foregår både liggende på ryggen, maven, knæene, samt siddende og stående alt efter niveau i træningen. Der er flere øvelser på Reformeren til at træne styrke i arme og ben end på pilatestræning på gulvet. Holdene og modstanden fra fjedrene udfordrer ens kernestyrke og kernestabilitet yderligere. Reformeren benyttes I Energii både til hold og til individuel/privat træning.” 
Kilde: energii.dk

Ja, umiddelbart ligner det jo mest en blanding mellem en romaskine og en eller anden form for totur-redskab, men ikke desto mindre skulle det efter sigende kunne skabe mirakler for kroppen. Faktisk kan jeg allerede i dag efter kun to dages træning mærke mine muskler på en helt anden måde end efter min normale styrketræning. Jeg er allerede helt solgt overfor denne fantastiske træningsform! 🙂
Vi har booket yderligere to holdtimer til denne uge, som jeg allerede glæder mig rigtig meget til.

I kan læse meget mere om reformertræningen ved energii ved at klikke lige her eller se videoen nedenfor.

En varm anbefaling skal der lydes her fra 🙂
Der ligger tre centre i København, hvis du har lyst til at prøve det af.


   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This weekend