Vinder af Ciaté konkurrence

Boligdrømme

Det er blevet tid til et lille interiør-indlæg med nogle af de elementer som jeg godt kunne tænke mig skal indgå i vores næste bolig, hvis ellers vi er så heldige at kunne finde noget der bare er i nærheden af det. Det har nemlig vist sig at være en lidt svær opgave, men vi har bestemt taget udfordringen op og igangsat jagten på vores næste drømmebolig.
Lige nu er lejligheden som vi har været så glade for at bo til leje i de sidste par år nemlig blevet sat til salg, så det er tid til at vi skal finde os noget nyt. 

Pt. bruger vi stort set alle vores vågne timer på enten at kigge på boligudvalget på nettet eller forsøge at gøre det mere eller mindre ryddeligt herhjemme så det kan være nogenlunde pænt til næste fremvisning. Der har allerede været en del fremvisninger, og ifølge ejendomsmægleren skulle flere af dem der har været forbi være ret interesseret, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før vi skal rykke ud – så det kunne jo være rart at være lidt på forkant.

Selvom det kan være lidt små-frustrerende ikke at vide, hvor vi skal flytte hen, kan jeg ikke lade være med pr. automatik at begynde at glæde mig til at skulle indrette og skabe et nyt hjem, så jeg bruger også lidt tid på diverse boligsider, for at hente inspiration.

Nedenfor ses et uddrag af nogle af de mange ting jeg drømmer om. Noget af det vigtigste for mig er at lejligheden/huset har et godt lysindfald, således at det er muligt at skabe en lys og minimalistisk stil, som jeg så godt kan lide.
På den anden side har vi heller ikke besluttet os for, om vi skal finde noget som vi vil blive boende i på længere sigt eller om det skal være en mere midlertidig løsning. Så under alle omstændigheder kommer vi nok til at gå en smule på kompromis, med nogle af vores (mest mine) mange ønsker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af Ciaté konkurrence