Invitation til Privat Tøjsalg

Embryolisse Skincare

IMG_1604IMG_1616Som I måske har luret, elsker jeg at teste og afprøve forskellige beautyprodukter og finde frem til nogen, som får lov at blive på min badeværelseshylde. I denne måned har jeg fra Billigvoks.dk haft fornøjelsen af at teste endnu et (for mig) nyt produkt. Det drejer sig om et travel kit fra det franske produkt-serie Embryolisse, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med tidligere, men kun har læst og hørt godt om. Sættet består af en renselotion kaldet Lotion Micellaire og en fugtighedscreme ved navn Lait-Crème Concentré. Begge produkter er dermatologisk testet og fri for parabener, hvilket gjorde at jeg til at begynde med var ret optimistisk og spændt på at teste. Efter at have brugt produkterne i et par uger, er jeg nu klar til at give en lille dom over oplevelsen.

For at være ærlig har jeg ikke været for god til at passe på min hud på det seneste, da jeg har haft en anelse travlt og været lidt for træt når jeg er kommet hjem sent om aftenen. Så da jeg begyndte at rense og pleje igen, gik det hurtigt den rigtige vej og jeg kunne mærke at vintertørheden heldigvis stille aftog igen. Renselotionen fjerner både makeup-rester og renser nænsomt urenheder af vejen, så det er rart at kunne nøjes med at bruge to så simple produkter.

Cremen har en unik sammensætning af vitaminer, fedtsyrer og essentielle næringsstoffer, som sikrer en fin fugtbalance i huden uden at efterlade et fedtet resultat. Jeg synes tilmed også at den fungerer ret godt som primer under makeuppen om morgenen, så det er endnu et plus.

Kort fortalt synes jeg at det er nogle fine produkter, som klare deres arbejde til UG uden at være særlig tidskrævende og samtidig ligger de til nogle rigtig fine priser.

Travel Kit Duo kan købes til 199 kr. lige her med 30 ml. creme og 100 ml. lotion.
Produkterne kan også købes enkeltvis. Renselotion her til 179 kr. for 250 ml. og creme til 179 kr. for 75 ml. her.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Billigvoks.dk

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Invitation til Privat Tøjsalg