Klient Resultater: Simone Bruhn

Tanker om min graviditet, del 1.

Jeg har besluttet at jeg vil forsøge at samle nogle af mine tanker og overvejelser omkring graviditeten og dele med jer her på bloggen. Både for at lukke jer en smule mere “indenfor” og selvfølgelig fordi at det er en af de største begivenheder i mit liv, som naturligvis fylder rigtig meget. Derudover tænker jeg også at det for min egen skyld, kan være meget hyggeligt at kigge tilbage på senere hen, når jeg garanteret har glemt alt om hvordan jeg tænkte og følte i starten.

Den seneste uges tid er jeg blevet overdynget med en masse søde og interesserede spørgsmål fra stort set alle jeg har mødt, og det har været vildt dejligt. Derfor tænker jeg at det kunne være oplagt at starte ud med at dele nogle af de spørgsmål jeg er blevet stillet aller mest de sidste par dage. Det kunne jo være at nogen af jer skulle ske at være nysgerrige på nogle af de samme emner, og ellers er I selvfølgelig også altid velkommen til at spørge i kommentarfeltet 🙂

Hvad siger Mark til det hele?
Mark er mindst lige så elektrisk, stolt og glad over det hele som jeg er!
Jeg kan mærke på ham at det er en stor ting som han har glædet sig til og jeg kan se en anden glød og lykke glimte i hans øjne, når vi taler om det. Det synes jeg siger meget. Jeg har også lagt mærke til mens vi var på ferie, at han allerede er begyndt at overveje en masse praktiske ting i forhold til når vi bliver til tre. Alt fra en større bil med plads til barnevogn og alle mulige andre småting, som jeg bliver vildt glad når han nævner.

Var det planlagt?
Ja det var det. Fra den dag, vi blev enige om at tidspunktet var godt og vi begge følte os klar, gik der kun lige knapt en måned før jeg kunne tisse et positivt resultat frem på en graviditetstest. Så det gik meget stærkt, og vi nåede knapt at “øve os”, så at sige, før det var gevinst 😀 Det var meget overvældende og egentlig rigtig rart at vi aldrig nåede igennem de der følelser a la “nå øv, heller ikke denne gang”. Det er vi meget taknemmlige over.

Ved I eller vil I vide barnets køn?
Vi kender ikke kønnet endnu, til trods for at man formentlig har kunne se det i 3 uger efterhånden. Selvom vi ikke foretrækker det ene køn frem for det andet, synes jeg alligevel at det kunne være spændende at få at vide. – og så er jeg bare mega nysgerrig! Vi har næste scanning i uge 20, men om vi skal tilkøbe en ekstra kønsscanning inden da, kan jeg ikke lige tage stilling til. Synes måske også at det er lidt synd at forstyrre ham/hende med ultralyd mere end højst nødvendigt, tiltrods for at der ikke er noget bevis for at det skulle være skadeligt for barnet. Derudover er jeg nok også så praktisk anlagt, at jeg synes det kunne være rart at vide det ift. indkøb af babyting osv.

Har du nogen fornemmelse af om det bliver en dreng eller en pige?
Nej overhovedet ikke, men så sent som i nat drømte jeg at det blev en dreng, så måske ville jeg sætte mine penge på at det blev en lille dreng.

Hvornår har du termin?
Jeg/vi har termin d. 23. juni 2016, så det bliver under alle omstændigheder en lille sommerbaby.

Hvordan har du haft det indtil nu?
Indtil nu har jeg faktisk ikke mærket nogen synderlig forskel. Jeg kan dog mærke at mit energiniveau er sat en lille smule på prøve, da jeg oplever at være lidt mere træt end normalt, men det kommer nok også i forlængelse af at jeg har ret meget arbejde for tiden.
Jeg har heldigvis været helt fri for morgenkvalme og skøre madvaner indtil nu, så det håber jeg meget kan fortsætte sådan.

Hvor længe kan/vil du fortsætte med at træne?
Indtil nu har jeg (7-9-13) heldigvis ikke mærket nogle gener eller smerter når jeg har trænet. Jeg underviser stadig og er selv med på de hold jeg har i Fitness Studiet og tænker at være det nogle uger endnu, indtil det ikke længere føles rart. Jeg er klar over at jeg nok også inden længe vil blive nødt til at skrue ned for intensiteten af den træning jeg laver nu for at være på den sikre side. Vil jo nødig gøre nogen skade på det lille foster. Har desuden anskaffet mig en masse bøger om træning for gravide, som jeg glæder mig meget til at dykke ned i.
Derudover har jeg skiftet min almindelige yoga ud med et 8 ugers Gravid Yoga-forløb hos Titali Yoga, som er et super hyggeligt, roligt lille studie, som faktisk er min nabo, så det er helt perfekt.

Dette var lige mine første umiddelbare tanker omkring baby og graviditet og jeg fornemmer at disse indlæg hurtigt kan blive meget lange, så jeg vil stoppe her for nu. I er meget velkommen til at stille flere spørgsmål, hvis I har nogen. Så vil jeg svare på dem samlet i del 2.

De bedste hilsner fra den kommende Mor
(den titel skal jeg lige vænne mig til)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klient Resultater: Simone Bruhn