6 forholdsregler du bør tage, når du skal vælge dit barns navn

Baby Names

Til trods for at vi endnu ikke kender barnets køn, er vi selvfølgelig begyndt at gå og overveje mulige navne til mini.

Hvis du ikke allerede har læst hvilke 6 forholdsregler jeg allerede har gjort mig omkring det at finde et godt navn, kan læse dem her.

Jeg er glad for at vi stadig har så lang betænkningstid, for jeg synes virkelig det er svært at tage stilling til det med navnet. Måske bliver det hele lettere, når først man har mødt barnet, men man kan vel sagtens gøre sig nogle tanker inden da. Det har jeg i hvert fald gjort og jeg vil gerne dele dem med jer.

Mark har intet mindre end 5 navne, men bruger som oftest kun de tre af dem, Mark Bech Pedersen og jeg har også tre, hvis nogen skulle være i tvivl; Emilie Jacqueline Carøe.
Jeg har altid været glad for mit mellemnavn og har derfor også altid tænkt at det vil jeg gerne give videre når jeg engang selv skulle få børn. Ikke mit, men deres eget naturligvis. Så jeg tænker at 3 eller max. 4 relativt korte navne ville være optimalt.

baby adidasIndtil nu har vi kun købt meget lidt unisex tøj i primært hvide og grå nuancer. Disse Adidas Originals var jeg også nødt til at snuppe med hjem fra Miami. Når vi engang finder frem til et navn, har jeg planer om at få det trykt på den øverste velkro-spænde.

Jeg får ind i mellem lidt ondt af de børn der aldrig har plads nok til at skrive hele deres navn, når de bliver bedt om det, fordi deres forældre måske har været lige lovligt kreative og skænket dem et 7 km. langt navn med flere stavelser end der er bogstaver i alfabetet.
Med det sagt, er det heller ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide specielle navne, som skiller sig ud – uden at man tænker at han/hun må være barn af en cirkusartist.

Derudover er vi også enige om at vores barns navn gerne skal kunne udtales internationalt, altså på engelsk. Det tror jeg vil komme barnet tilgode i fremtiden 🙂

Men når det helt konkret kommer til drengenavne, er jeg for at sige det ligeud, fuldstændig lost. Ikke bare ét drengenavn har jeg på min liste .. Så det bliver nok lidt en udfordring.
Mark har et ønske om at videregive sin Morfars navn, Johannes, som mellemnavn hvis det bliver en dreng. Mark er vokset op uden sin far og har derfor været meget tæt knyttet til Morfar Johannes, gennem sin opvækst, så jeg synes det ville være flot at opkalde efter ham.
Kirken jeg er konfirmeret i hedder Johanneskirken, så det er umiddelbart den eneste association jeg ellers har til navnet, så det vil jeg sagtens kunne gå med til som mellemnavn. Men fornavnet er stadig et uopklaret mysterie ..

Siden jeg for første gang så en tv-tranmitteret Oscar-uddeling, har jeg været hook på navnet Oscar. Det er bare som om det ikke svinger helt vildt fantastisk med Carøe. “Oscar Carøe” – det ville knægten nok få lidt svært ved at sige. Og tænk så hvis han ovenikøbet stammer – det går jo slet ikke …

Viser det sig at blive en lille pige har jeg ét navn, som jeg forelskede mig i allerede inden jeg blev gravid. Jeg kender ingen der hedder det i forvejen og det er kun Mark der ellers kender det. Så det forbliver hemmeligt i tilfælde af at det bliver en pige og i frygt for at nogle af de mange gravide jeg efterhånden kender, skulle snuppe det lige for næsen af mig 😀 haha.

Men hvis nogen af jer der måske har født, (eller bare ikke er så hemmelighedsfulde som mig selv) ville dele nogle af de navne som I havde med i overvejelserne, kunne det være mega sejt.

8 kommentarer

  • Camilla

    Herhjemme har vi 2 drenge – Hjalte på 5 år og Villum på næsten 4 måneder. Hvis Villum havde været en pige skulle han have heddet Molly ? Synes det er nogle fine navne og også navne der også passer til en voksen mand ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sikke fine navne jeres drenge har Camilla 🙂 Ja det er også en god idé at overveje om det kan virke som et “voksennavn” inden man beslutter sig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Vi var fra starten enig om et pigenavn som er Helene som min farmor hed til mellemnavn
    Drenge navne var vi slet ik enige om jeg ku godt lide, oliver, Oscar, storm og Noah hvor min kæreste var mere til august, phillip og Magnus så heldigvis for os fik vi en lille pige så vi slap for at diskuter om drengenavne ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt I var enige om Helene, så det kunne afgøres helt smertefrit 🙂
      Vildt fine navne i ellers havde oppe til overvejelse, jeg er også ret vild med Phillip eller Philippa 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Vi havde selv en liste med 4 pige navne og 4 drenge navne.. Listen blev halveret da baby kom 😉 . Vi brugte så 4-5 dage på at blive enige om pige navnet.. Vi skulle lige finde ud af hvordan det lød når man gik og sagde det højt.

    For os var det også vigtigt at det var let at sige/stave og at det også kunne udtales internationalt. Vi havde meget “almindelige” navne på listen. Oliver, Viktor, William, Victoria, Clara, Andrea og Josefine. Men hey, flere og flere vælger de nye specielle navne, så på et tidspunkt bytter rollerne måske 🙂

    Men hvorfor gør det så svært 😉 .. Johannes Carøe Beck it’s..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg kunne forestille mig at det også lige er en god idé at bruge noget tid på at gå og sige navnet højt, så finder man nok straks ud af om det fungerer 🙂
      Josefine er også bare så fint et navn og perfekt til jeres prinsesse!
      Jeg har faktisk også haft Clara i overvejelserne, det er virkelig et flot navn – jeg har tilmed termin på min kusine Klara’s fødselsdag, så det er faktisk lidt pudsigt 🙂

      Ville ønske det var så let 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Drenge navne:
    Nord
    Milas
    Micas
    Milo

    Pige navne:
    Jolina
    Alma
    Ajla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 forholdsregler du bør tage, når du skal vælge dit barns navn