With the Food-Squad

19 weeks pregnant

Hej bloggen,
Så kom jeg 19 fulde uger ind i min graviditet. Jeg synes det er lidt vanvittigt at tænke på, at den lille allerede skulle være halvvejs færdigbagt i næste uge. Jeg fik lige hurtigt Mark til at tage dette billede i morges, så jeg selv og I også kunne få lov at se, at den nu endelig er begyndt at vokse lidt. Jubiii. Inden for den seneste uges tid er folk endelig begyndt at bemærke og kommentere at de godt kan se at babybulen er ved at vokse. Bliver total i låget glad, når jeg får sådan en kommentar 🙂 Skal dog lige vænne mig til at flere og flere efterhånden kigger mere nysgerrigt efter min mave end de koncentrerer sig om at holde øjenkontakt. Det er lidt skægt 😀

Jeg synes tilmed også at det nu er ved at være lidt lettere at forholde sig til at der rent faktisk vokser et lille liv i min mave. Indtil nu har vi fulgt babyens udvikling via en app jeg købte, som beskriver processen uge for uge. Det sjove ved denne her app er, at den refererer til fosterets størrelse ved at sammenligne med mad og frugt.
Så det har altså været helt fra størrelsen af et sesamfrø, til blåbær, til hindbær, til vindrue und so weiter. I dag er den ifølge appen på størrelse med en grapefrugt.
Jeg tænker at det i andres ører har lydt temmelig åndssvagt når jeg har sagt noget a la “Skat, jeg tror vores kiwi har brug for en omgang pandekager med nutella mere”. Haha 😀

Jeg glæder mig helt vildt til at kunne se og sammenligne min krops udvikling gennem de næste par måneder. Det bliver vildt spændende, men også en lille smule nervepirrende ..
19 weeksI dag har jeg noget arbejde jeg kan klare hjemmefra inden jeg senere har klienter i centeret. Imens kører min spotify på repeat med Phlake – Pregnant. Jeg har i øvrigt lige læst at babyen allerede nu begynder at kunne høre og genkende lyde, så det er med at finde de gode playlister frem, så den kan holde sin egen lille fest i ventetiden.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

With the Food-Squad