The Perfect Carry-on Bag

Pregnancy Brain

Inden for den seneste måneds tid er jeg gang på gang blevet i tvivl om jeg lider af en form for tidlig alzheimer’s eller om det bare er graviditeten der spiller mig et pus.

Jeg oplever at være helt vildt distræt og glemsom i nærmest alt hvad jeg foretager mig, og det er ret frustrerende i hverdagen. Den øgede mængde af hormoner der tydeligvis påvirker samtlige neurotransmitter i min hjerne, bliver garanteret ikke mindre, når først barnet er født. Det må mødrene derude kunne bekræfte mig i?

Emilie C bistro06376 af de mest åndsvage handlinger min graviditet indtil nu har forårsaget:

1. 10 min. inden vi skulle borde vores fly i Billund lufthavn på vej til Miami, går det op for mig at jeg har glemt min pung med kreditkort og dollars hjemme i jakkelommen. Bliver rasende på mig selv og var parat til at lave en scene. (Blev dog hurtigt distraheret og glad igen, da jeg opdager at Haribo har lavet en hel pose med min yndlings lakrids, Tophatte. Så i ren begejstring købte jeg 3 poser til flyveturen og alt blev godt igen!)

2. Har nu op til flere gange spurgt random kunder i Føtex om, hvor de ting jeg ikke kan finde gemmer sig, og bliver som regel mødt af svar som “Det ved jeg ikke, men det kan være du skal prøve at spørge en der arbejder her i stedet for”. Suk!

3. Stiller konsekvent beskidte tallerkner ind på badeværelset i stedet for i køkkenet.

4. I mangel på en isskraber besluttede jeg en af dagene med meget frost, at koge noget vand og hælde ud over bilen, så jeg kunne komme hurtigt afsted. Først da jeg har gjort bilen helt klar og fin og forsøger at åbne med bilnøglen, går det op for mig at det er bilen bagved der blinker og låser op.. Det skal dog siges, at det tilfældigvis var en bil i samme farve og model som vores, så lidt undskyldt er jeg da. Måtte dog op at koge vand igen og ud at starte forfra. Gjorde forhåbentlig en anden bilist en tjeneste den morgen 🙂

5. Taler i telefon med nogen, mens jeg tømmer min taske ud over hele spise bordet i et desperat forsøg på at finde min telefon.

6. På dage hvor jeg er sent på den, kan jeg tage mig selv i at fare ind på mit tøjværelse hvor jeg har glemt noget vigtigt, og så snart jeg står derinde 5 sekunder efter, har jeg fuldstændig glemt hvad jeg kom derind for.

Var min hukommelse bare en lille smule værre end hvad den er nu, ville jeg jo være i stand til at arrangere min egen surprise-party uden at fatte mistanke 😉 Håber det går over igen!

2 kommentarer

  • Rikke Christiansen

    Kan nu godt genkende mig selv i nogle af punkterne selvom jeg ikke er eller har været gravid ☺️ Dog lærte jeg for nylig at man aldrig må hælde kogende vand over en frossen rude. Hvis der er et lille stenslag, så risikerer man at det bliver større og hele ruden flækker! Lige lidt onsdags-info ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke 🙂
      Haha, godt at høre at det ikke kun kan ske for mig at være så glemsom!
      Tak for onsdags-info, jeg har faktisk hørt det før og vi har i forvejen et ret stort stenslag i forruden, så det var virkelig også med tungen lige i munden at jeg tog chancen. Turde næsten ikke at kigge, men skaden blev heldigvis ikke større (endnu), hæhæh 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Perfect Carry-on Bag