20 ugers scanning - dreng eller pige?

IT’S A GIRL

Jep, som billedet og overskriften antyder fik vi i dag den spændende nyhed om at vores kommende barn er en sund og rask lille pige!
Hjertet banker derud af og alt er som det skal være. Hun måler pt. lige knap 14 cm. og havde det ifølge jordemoderen rigtig godt derinde i babyhulen.
Det var så dejligt at overbringe nyheden til vores familie og venner, og samtidig at kunne fortælle mine piger, at der kommer et nyt medlem til vores tøse-squad.

Aldrig havde jeg troet at jeg skulle blive så glad over at høre nogen nævne ordet “skamlæber” Hahah! Selvom vi ville blive glade hvad enten det viste sig at være en dreng eller en pige, gjorde jordemoderens ord mig alligevel mere glad end jeg kunne forestille mig.
Inden vi tog afsted i morges, sagde min far at han håbede det var en pige, fordi det vidste han jeg gerne ville have, og så skulle jeg ikke “håbe” på et bestemt køn, hvis vi senere skal have flere børn. Og han fik fuldstændig ret, uden at jeg overhovedet har nævnt det eller vidst det selv. A daddy knows his little girl 😉

Mark sagde kort efter konsultationen at han lige følte endnu flere bekymringer skylle ind over ham, efter han pludselig skulle forholde sig til at blive far til en datter. Mega sød reaktion synes jeg – og selvfølgelig er han også rigtig glad for at hun er sund og rask. Jeg har forsøgt at love ham en lille fodboldspiller, hvis der kommer en to’er. Så må vi se hvordan det går (:
its a girl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 ugers scanning - dreng eller pige?