Crochet Inspiration

Til kamp mod Detox

Måske har du selv eller en du kender, på et tidspunkt i jeres liv tilsluttet jer en form for “udrensning” eller “detox-kur” som det også populært kaldes. Der findes et hav af forskellige kure derude som eksempelvis suppe-kur, aloe vera-kur, pulver-kur, te – eller juice-kur.
Jeg har i forbindelse med mit arbejde erfaret at rigtig mange (særligt kvinder) glædeligt (og i god tro) springer med på bølgen, for at skille sig af med de affaldsstoffer, de tror der har ophobet sig i deres kroppe. Ofte er det noget folk beslutter sig for at gøre efter en længere periode med en mindre fornuftig kostsammensætning eller forud, for det de vil betegne som en livsstilsændring, for at kickstarte et eventuelt vægttab
7cc955aec6f3e56ba01dfb9a5e58ba6c
Detox-WaterFor nogle år tilbage har jeg selv prøvet at eksperimentere med en juice-kur i et forsøg på at slippe af med “de forfærdelige affaldsstoffer”. På daværende tidspunkt var det min manglende viden på området, der fik mig til at tro på alt hvad jeg læste rundt omkring på de sociale medier og i damebladene. Jeg blev selv tryllebundet af ord som “detox“, “naturlig”  og “udrensning“, og blev hurtigt overbevist om at det var en god idé at prøve. Ergo det sælger helt vildt godt.

Hvad damebladene og folk på de sociale medier “glemte” at fortælle unge, uvidende piger som mig var, at kroppen er designet til ganske fint selv at kunne udskille de affaldsstoffer de måtte ophobe sig. Så medmindre du har en skadet lever, klarer den i samarbejde med dine lunger, galdeblære og nyrer, nedbrydelsen og udskillelsen af overskydende affaldsstoffer helt af sig selv. Dermed sagt, har du absolut ikke behov for en udrensning, og spilder både din tid og dine penge på det.

Heldigvis er jeg i dag blevet klogere end jeg var dengang og kan videreformidle denne viden til de klienter jeg arbejder med til dagligt – og nu også til jer der læser med derude, hvis ikke I var klar over det til at starte på.

Som tidligere nævnt er detox et emne jeg møder eller bliver spurgt om næsten på daglig basis og jeg kan deraf udlede at 9 ud af 10, hvis ikke 10 ud af 10, vil opleve en kortvarig effekt i form af, der måske er røget 1 eller 2 kg. efter en uges (hæslig) detox. Deraf vil der i de fleste tilfælde være tale om enten en ændring i din væskebalance eller i værste tilfælde tabt muskelmasse. Du taber IKKE dit fedt! Hvordan du bedst og mest efffektivt forbrænder dit fedt er en helt anden snak, som vi kan tage en anden dag.
Men min afsluttende pointe med dette indlæg er egentlig bare at råde dig til at spise rigtigt og rigeligt med mad og få sat skub i din træning. Så er du allerede at langt skridt på vej i den rigtige retning mod en balanceret og sund hverdag, fremfor et quick-fix, som ikke vil gavne dig på den lange bane.

Ps. Det skal dog lige siges at jeg stadig nyder at eksperimentere og drikke mine frugt – og grøntsagsjuice ind i mellem, men det vil aldrig komme til helt at erstatte mine måltider igen (:

Tak fordi du læste med – Ha’ en dejlig dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crochet Inspiration