If My Easter Egg Shouldn't Contain Chocolate

Sky High Ambitions

ambitionsSkal jeg sænke mit ambitionsniveau? Det var et spørgsmål jeg blev nødt til at stille mig selv i går aftes inden jeg gik i seng.

Dette set i forhold til, hvordan jeg skal forsøge at planlægge og strukturere min kommende tid som nybagt mor. Jeg er nemlig i den situation at jeg forhåbentlig lige når at afslutte min 2. semester eksamen inden min termin i juni og derefter kan holde to måneders sommerferie/barsel. Mine tanker går så på, hvor vidt det er muligt for mig at fortsætte min uddannelse som grafisk designer igen til september 2016 og kunne færdiggøre denne til juni 2017 som oprindeligt planlagt. Det er naturligvis muligt at holde et års barsel fra studiet og blot fortsætte hvor jeg slap året efter, hvilket absolut heller ikke ville gøre mig noget. Men den anden løsning er måske bare mere mig, hvis altså det kan lade sig gøre (7-9-13).

Jeg synes efterhånden at jeg er blevet mødt med en del kritiske, og højst sandsynligt velmenende kommentarer fra (særligt) kvinder, som konstant vil påpege, hvor meget jeg skal huske at slappe af, hvor meget jeg skal passe på mig selv, hvor meget jeg skal huske at nyde min graviditet og kommende barsel osv. osv. Og jeg er efterhånden ved at være en lillebitte smule træt af det.

Scenariet om at kunne fortsætte direkte efter sommerferien er naturligvis ønsketænkning, men i min verden er det ikke urealistisk, men blot en naturlig fortsættelse med mulighed for at benytte mig af “den gode timing” af min graviditet.

Ikke kun når det gælder en graviditet, men faktisk med de fleste ting her i livet, handler det for mig om hvilken indstilling og tilgang du har til den udfordring eller nye tilværelse du står overfor. Med det sagt vil der i ethvert menneskes liv komme nogle perioder med sorg, krise eller andre personlige problematikker, som man måske ikke bare lige kan hoppe så let og elegant over. Men det er min grundlæggende holdning at din indstilling til livet og dets udfordringer har rigtig meget at sige.

Jeg er godt klar over, at jeg hverken kan forudsige hvordan det bliver, når først den lille er kommet til verden, og at jeg ikke kan (uanset hvor meget jeg gerne vil) sige mig fri for at få et barn med eksempelvis kolik eller andre helbredsproblemer. Det kan jeg ikke, men jeg synes det er vigtigt at huske på at det at være gravid/mor ikke behøver at sammenlignes med at være handicappet eller på anden måde afhængig. Mange vil muligvis mene at det er min uvidenhed der ligger til grund for denne udtalelse, og jeg vil heller ikke udelukke at jeg bliver klogere den dag jeg selv står med ansvaret for et lille menneske.

Jeg synes selv at jeg har et optimistisk sind og føler så meget lykke indeni lige nu, at jeg nærmest er ved at boble over af glæde og overskud og føler at verden bare kan komme an. Men selvom jeg ikke lader mig synderligt påvirke af det, har de mange kommentarer efterhånden fået mig til at tænke lidt (og nu også tænke højt) over, om jeg måske har et urealistisk syn på hvordan livet som mor er/kan være?

Men hvis man grundlæggende har den indstilling at tingene nok skal gå, tror jeg også på at det nok skal lykkedes på den ene eller anden måde. Heldigvis er der ikke mødepligt på min uddannelse og jeg forestiller mig indtil nu at det vil være overskueligt, når jeg selvfølgelig også holder barsel fra mit arbejde som personlig træner det første stykke tid.

Jeg ved gennem andre der har gjort det, at det sagtens kan lade sig gøre at være studieaktiv under sin barsel, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra jer der læser med derude, om jeres egne erfaringer med at udskyde jeres barsel af den ene eller anden grund – eller måske nogle argumenter for at gøre det modsatte? 🙂

16 kommentarer

  • Sara Ramsing

    Hej Emilie

    Har lige læst dit indlæg med min 6 ugers gamle sovende søn på armen 😉
    Jeg er også studerende og har valgt at tage et års barsel, jeg havde også i tankerne om jeg skulle fortsætte – det er jeg nu lykkelig over jeg ikke gjorde.

    Det er lidt mere krævende at blive mor end jeg lige havde regnet med, også selvom min søn nok er det som mange ville kalde nem. Men det er da ikke ‘nemt’ at blive mor. For selvom andre folk synes han er nem er det da stadig en kæmpe forandring og udfordring. Så selvom man i gennemsnittet går i skole tre dage i ugen på mit studie ville jeg ikke kunne overskue det 🙂

    Men som du selv siger har du to måneder til at finde ud af det, og vi er alle forskellige. Mit råd er at du skal lytte til din mavefornemmelse når din lille pige er kommet til verden, fordi man ændre sig altså bare når man bliver mor 🙂
    Held og lykke med det hele, jeg håber du træffer den bedste beslutning for jer alle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sara, stort tillykke med din lille nye søn og tak for din kommentar – det er dejligt at høre fra en der sidder i det hele i skrivende stund og kan relatere 100% til overvejelserne 🙂

      Uanset hvor “nemt” et barn man får, er jeg også overbevist om at det er en kæmpe stor omvæltning og vil være hårdt uanset hvad.
      At interessen og overskuddet til studiet også aftager lidt, når først den lille er kommet til verden, er jo kun naturligt. Så det er jo bare at mærke efter og træffe valget derefter 🙂

      Tusind tak skal du have, og alt held og lykke med det nye familiemedlem til jer også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Emilie
    Ej, hvor kan jeg bare godt forstå dine overvejelser! Jeg har ingen børn og er heller ikke gravid, men har et fuldtidsjob, som jeg er meget glad for. Derfor har mine overvejelser også ift. at få børn været, hvordan kan jeg bibeholde min arbejdsglæde og gode stilling når jeg skal have børn?
    Mine tanker har egentligt været at jeg kunne tage på arbejde en gang om måneden og måske lave løn (jeg arbejder i en mindre virksomhed, hvor jeg sidder på kontor, med ansvar for løn, bogholderi og ad hoc opgaver.) og så kunne baby blive passet nogle timer. I mit hoved virker det optimalt og som en god idé så man også kommer lidt ud af sin “mor bobbel” og husker, at der er andre fantastiske ting end baby og dertilhørende. Derudover tænker jeg at faren, bedstemoren eller mosteren, som passer barnet, kunne få et helt særligt bånd til baby.
    Mine planer er så, at hvis det går rigtig godt, så kunne jeg senere hen i barslen arbejde en gang hver anden uge og til sidst en gang om ugen. Alle de dage jeg så har arbejdet, vil jeg bruge til at forlænge barslen. Ja ja, overvejelser og planlægninger er der mange af… Derudover vil jeg også tilføje, at hvis man er min situation, (ung, mindre erfaren kvinde i fuldtidsstilling, godt betalt) så kan jobbet nemt bliver “overtaget” eller “truet” i den tid man er på barsel. Dvs. Kan man gøre noget for at vedvare og beholde sit job/forsætte sin uddannelse mens man er på barsel, så er jeg helt klart for det. Jeg mener vi kvinder skal gøre alt hvad vi kan for at der er så meget ligestilling som muligt.
    Men når alt kommer til alt, så er jeg ikke mor, eller gravid. Jeg tror at mange mødre vil tænke at vi bliver klogere, når vi står med baby i armene og det moderlige instinkt overtager.
    Jeg håber, at du vil læse dette indslag igen når du har født, og komme med din beslutning, samt begrundelsen derfor. Alfa omega, så lad være med at beslutte noget før sidste øjeblik, måske endda prøv at starte på uddannelsen, se hvordan det er og går, også beslut om det er det rigtige for dig og din lille pige. Tillykke med din graviditet og held og lykke med fremtiden.
    Det er altid spændende at læse med på din blog.
    De bedste hilsner
    Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katrine,
      Tusind tak for din kommentar. Spændende at læse dine overvejelser, til trods for at du ikke står og skal træffe en beslutning om det lige nu og her – og du har helt sikkert ret i, at mødrene derude højst sandsynligt vil mene at vi bliver klogere, når vi står i situationen selv 😉

      Jeg tror også som udgangspunkt at jeg vil fortsætte på min uddannelse til september og give det et forsøg, og så må vi jo se hvordan det går derefter. Jeg har jo heldigvis mulighed for at skifte mening, hvis det ikke kan fungere 🙂

      Tusind tak skal du have, og hvor er jeg glad for at læse at du finder det spændende at følge med her på bloggen.

      Hilsen Emilie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Som chanette siger, NYYYD tiden hvor din baby er lille! For du får den virkelig ikke igen 🙂 .. Jeg er selv studerende og på barsel, og jeg synes bare dagene går så stærkt, så hvis jeg både skulle koncentrer mig om studie og baby, ville jeg være udmattet og ikke den bedste udgave som mor.
    Men vi er alle forskellige, og hvad der er rigtig for mig behøves ikke være rigtigt for dig! Men husk nu på, at uddannelsen ingen steder løber, men det gør tiden altså med din lille baby

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har fuldstændig ret Tina, uddannelsen løber absolut ingen steder og kan sagtens vente 🙂
      Jeg kan næsten også kun forestille mig at baby nok er lidt mere interessant, når det kommer til stykket, så det kan muligvis blive lidt svært at holde fokus på studie samtidigt. Men nu må vi se 🙂

      Rigtig god påske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg har selv barsel fra mit studie nu og har valgt at holde et år. Hvilket også passer bedst med den måde min uddannelse er sat sammen på. Men har også en fra mit hold som slet ik holdet barsel men læste imens

    Og heldigvis vis er vi alle forskellige

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lea,
      Ja lige nøjagtig, og heldigvis har jeg jo 2 måneders sommerferie til at se tiden og situationen an, så det er vildt dejligt at være så privilegeret 🙂

      Jeg håber at du nyder din barsel og rigtig god påske 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chanette

    Som mor til fire skønne unger vil mit råd være : Nyyyyd tiden hvor baby r lille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg forstår godt dine overvejelser og tanker. Jeg vil bare huske og sige – det første år er det absolut vigtigste i hele dit barns liv. Hvis det var mig ville jeg udskyde det et år og være der 100 pct med mit barn. Det år får man aldrig igen. Uddannelsen skal du nok nå plus når du starter studiet op igen er hun over et år og kan gå i institution. Det giver dig fleksibilitet at du læser og hun derfor ikke skal have 8-16 dage som mange andre små børn. Desuden mister du heller ikke dit arbejde fordi dit barn er syg hver anden uge, du kan bare blive hjemme og læse imens. Jeg synes helt klart det er en fordel at få børn under uddannelse, man får aldrig samme mængde tid til sig selv (og sit barn) igen 🙂
    Hilsen en pædagog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mille, tak for dit input 🙂
      Jeg er ikke i tvivl om at det første år kommer til at kræve rigtig meget og at det derfor er vigtigt at kunne være der 100% for sit barn, men med de fleksible mødetider som mit studie tilbyder, tror og håber jeg at jeg kan balancere de to ting på samme tid.
      Min første prioritet vil alle jo alle dage være mit barn og som du også siger, render uddannelsen jo heller ingen vegne, hvis jeg skulle ændre mening undervejs.

      Faktisk tiltaler det mig også, det her med først at studere igen når barnet er i institution, fordi vi har så gode forhold her i Dk, men som selvstændig og værende min egen chef ift. planlægning er risikoen for fyrring eller dårlig samvittighed overfor kollegaer heldigvis en udfordring, som jeg ikke behøver at tumle med. Så på den måde vil jeg stadig være fleksibel ift. lange dage i institutioner når barnet når den alder, hvilket bare er en luksus 🙂

      Det er næsten en skam at min nuværende uddannelse ikke er længere 😉 haha.

      Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise F

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker! Jeg har selv termin i juni og er studerende. Jeg er så heldig, at jeg kan “dele” mit studie op i fag. Jeg tager på den måde kun et fag og dermed 10 ETCS i efteråret i stedet for de planlagte tre fag for efterårssemesteret. De to andre fag udskyder jeg til året efter. Jeg bliver omkring et halvt år “forsinket”, men jeg synes det er dejligt at holde mig lidt i gang under barslen – og ja, gøre noget for mig selv 😀
    Er sikker på, at man kender sig selv, sin barsel og sin baby bedst! Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og tænk lige hvor heldige vi er – vi har hele sommerferien til at lære vores babyer at kende inden hverdag rammer igen 🙂

    God påske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise,
      Så lyder det til at vi mere eller mindre i samme situation – og stort tillykke med din graviditet 🙂
      Hvor dejligt at du har mulighed for at dele studiet op, så der ikke bliver alt for meget run på i starten.

      Jeg kan sagtens følge dig i det med at gøre noget for “sig selv” samtidig – og det skal nok være muligt at blive en rigtig god mor alligevel er jeg sikker på 😉 og et halvt års “forsinkelse” er jo ingen ting. Det er da bare helt perfekt.

      Ja vi er jo helt vildt heldige – så skønt at have sommerferien til at træffe beslutningen og lære den lille at kende først. Det synes jeg er en kæmpe fordel. Heldigvis har jeg også 3 måneders praktik fra januar til marts 2017, hvor jeg skal være hjemme i Randers og ikke kører til Aalborg, hvor mit studie er, hver dag. Det gør også det hele lidt lettere 🙂

      Tak og rigtig god påske til dig også.

      Knus fra Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Carøe Aarestrup

    Jeg synes dine overvejelser lyder spændende. Jeg læser selv medicin på 8. semester og mangler derfor “kun” 2 år af den 6 års lange uddannelse. Jeg overvejer selv en pause med graviditet, men er også i tvivl om længden af barsel. Ift at baby skal have mad sådan ca hver 3 time, har du så tænkte at du vil amme eller ikke? eller bare sørge for at “malke ud” så de der passer baby har dit mælk til baby? Eller du har måske ikke tænke så meget i detaljerne?

    Tak for et spændende emne der selv sætter mine tanker igang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line 🙂
      Tak skal du have, ja det kan virkelig være svært at vurdere, hvor lang tids barsel man får brug for før man står i situationen.

      Ift. baby’s spisetider, har jeg et ønske om at kunne amme hende og dermed have hende med i skole (muligvis med min mor eller kæreste som babysitter på længere dage), men hvis det ikke kommer til at passe os med amningen, må vi jo tage den derfra. Jeg er indtil ikke helt så fastbesluttet på det, men har da selvfølgelig gjort mig nogle tanker omkring det 🙂

      Selv tak, er glad for at du finder emnet interessant og at det kan sætte nogle tanker i gang hos dig også.

      Knus fra Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

If My Easter Egg Shouldn't Contain Chocolate