6 easy steps to take good care of your skin

Klient Resultater: Mette Vang

Jeg kan nu dele endnu et interview med en af mine seje personlig trænings klienter. I dag skal i få lov at møde Mette, som jeg har haft fornøjelsen af at træne en gang om ugen i 12 uger. Mette har siden vi startede vores forløb sammen, fundet hendes indre styrke og troen på sig selv frem og det har været så herligt at være tilskuer til 🙂 Mette er en fighter og er nu klar til fortsat at give den gas med både styrketræning, løb og holdtræning som hun er vild med. Læs mere om Mettes forløb her:

mette front upHvorfor faldt valget på Emilie som din personlige træner?
Mit valg af personlig træner faldt på Emilie på baggrund hendes tidligere klienters udtagelser om Emilie som træner og hendes personlighed, samtidig var jeg fascineret over de flotte resultater hendes tidligere klienter havde opnået.
Det var vigtigt for mig, at jeg havde en træner som kunne sætte sig i mit sted og have en forståelse for, at selvom jeg havde et mål med forløbet, skulle dette mål ikke tilsidesætte min omgangskreds, min familie eller andet der hører med til at nyde livet. Mit førstehåndsindtryk af Emilie virkede til, at hun havde samme opfattelse, hun er en livsnyder, men som samtidig har formået at holde fokus på kost og træning. Dette vægtede jeg rigtigt højt i mine overvejelser.

Kan du beskrive din primære årsag til hvorfor du startede op samt dine 1 eller 2 vigtigste mål for forløbet?
Jeg har, mange gange selv forsøgt at tabe mig bl.a. ved at tælle kalorier eller bare prøve at spise sundt, da det hovedsaligt har været kosten der har været min kæmpe udfordring i forhold til vægttab. Jeg har dog aldrig lykkedes til fulde med det, da der altid er dukket undskyldninger op, for lige at spise lidt ekstra lækkerier, og samtidig har jeg været meget utålmodig i forhold til at se resultater med det samme.

I punktform, kan du opstille nogle af de kompetencer du har opnået med din træning og kostomlægning indtil nu?
– Jeg har fået viden omkring kost generelt, så jeg dermed er fri for at skulle veje min mad og tælle kalorier, det ser jeg som en super vigtig kompetence, som gør det meget lettere at have fokus på sin kost uden at det bliver en besættelse.
– Jeg har fået afprøvet forskellige træningsformer, i form af TRX-træning og almindelig styrketræning, samt afprøvet forskellige former for cardio, så man aldrig kører død i de samme øvelser.
– Jeg har fået gjort træning til en del af min hverdag, så det er blevet en vane jeg slet ikke kan undvære mere.
side up
Kan du beskrive hvilke forbehold du havde eller gjorde dig forud for vores træning sammen?
Jeg havde frygtet, at jeg under forløbet havde været nødt til at udelukke mig selv fra sociale arrangementer, at jeg ville falde i med hensyn til kosten, og om det var muligt for mig at opnå et tilfredsstillende vægttab.

Kan du forklare, hvordan Emilie har kunne afhjælpe dig med dine forbehold?
Jeg har haft rigtig meget gavn af, at få af vide at det er okay at være livsnyder og gå til sociale arrangementer, bare man tage fornuft-hatten på. Jeg har fundet gode alternativer til sundere snacks, når man ofte har en sød tand, samtidig har jeg opnået et tilfredsstillende vægttab uden at være helt fanatisk undervejs.

Hvad har udfordret dig mest under forløbet?
Jeg er blevet udfordret både med hensyn til kosten, men også med træningen. Jeg har været udfordret, når mine veninder har holdt fødselsdag eller andre arrangementer, hvor der har været mange fristelser, som jeg har skullet modstå.
Jeg har under mit 12 ugers forløb opnået at lave min første pull up, dette var noget jeg for 12 uger siden aldrig havde troet var muligt. Derudover har Emilie presset mig ud i situationer, hvor jeg har følt jeg ikke har kunnet mere, men det har vist sig bare at være i mit hoved at den har været galt, ved at fortælle mig selv at jeg ikke kan.

Hvad har været bedst under forløbet?
Jeg er selvfølgelig rigtig glad for de ændringer jeg kan se på min krop, derudover har jeg syntes det har været fedt at se hvor meget mere man egentlig kan, når man bare slår ud af hovedet at man ikke kan. Jeg vil for fremtiden altid tænke at selvfølgelig kan jeg det, når jeg skal i gang med min træning.

Udover de ændringer vi kan se på ydersiden, føler du så at du har oplevet en ændring omkring din selvfølelse efter dit vægttab?
Jeg har fået meget bedre selvværd, jeg føler mig meget bedre tilpas i min krop og har samtidig oplevet ny energi med sundere kost og træning.
back up
Hvordan har du det med at se dine før/efter-billeder?
Jeg har været rigtig glad for, at Emilie har taget før/efter-billeder, selvom jeg ikke var glad for det for 12 uger siden. Når man ser sig selv i spejlet hver dag, opdager man ikke altid de ændringer som sker med kroppen, derfor blev jeg positivt overrasket da jeg så mine før/efter-billeder.

Det vigtigste du har lært på dette forløb?
Det vigtigste jeg har lært under dette forløb er, at jeg sagtens kan hygge og spise som alle andre, bare jeg kontrollerer mine mængder, samt motionerer. Jeg har lært, at man ikke skal udelukke sig selv fra sociale arrangementer, fordi man er i gang med et vægttab, der er plads til det hele, bare man bruge sin sunde fornuft.

Vil du anbefale Emilie som personlig træner til andre du kender?
Det vil jeg helt sikkert, og det har jeg skam også allerede gjort! Emilie er en fantastisk træner, som får én til at gøre det man troede ikke var muligt, og samtidig er hun rigtig god til at motivere, når man føler at man er gået i stå eller kommet ned i et hul.
IMG_2204

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 easy steps to take good care of your skin