Om plukveer og stress

Tanker og overvejelser om fødslen

Uanset hvor god jeg er til at spise sundt, styrke mit bækken, lave vejrtrækningsøvelser, lave knibeøvelser osv. osv.  – kan jeg ikke vide hvordan fødslen bliver, når dagen endelig kommer, hvor vores lille pige skal til verden.
Selvom jeg nok vil betegne både mig selv og Mark som et par “tager-tingene-som-de-kommer-typer” er man bare nødt til at forsøge at forholde sig til fødslen, i stedet for at komme uforberedt. Derfor har jeg selvfølgelig søgt viden og været åben og nysgerrig for, hvad der findes af forskellige muligheder, når det kommer til fødslen.

Jeg har til fødselsforberedelsen og online stødt på flere kvinder, som har haft en helt klar idé om hvordan deres fødsel skulle forløbe, og mange af dem har sågar haft tætskrevne A4-sider med specifikke ønsker til, hvordan det hele nu skal være. I sådan et tilfælde har jeg svært ved ikke at tænke at de risikere at blive slemt skuffede, hvis tingene nu ikke helt arter sig efter deres hoved. Det synes jeg vil være super ærgerligt for hele oplevelsen.

I mit hoved har jeg prøvet at sammenligne det med, hvis man skulle på en rejse til et ukendt land. Lad os kalde det Babyland. Hvis du kun får flybilletten stukket i hånden og ellers ikke har mulighed for at få nogen info om klimaet eller noget som helst andet, vil det for mig være oplagt at pakke en god kuffert med tøj som vi måske kan komme til at få brug for. Når vi ikke ved om vi skal klæde os på efter solskin, regn eller sne er vi nødt til at være åbne og parate overfor hvad end vi får.

Lige så skuffet man kan blive hvis man er typen der overplanlægger en ferie, og ikke når halvdelen, kan man modsat også ende med ikke at få oplevet særlig meget, hvis ikke man undersøger hvilke muligheder der er på destinationen. Så personligt vil jeg, uanset hvordan situationen bliver, forsøge at holde fast i de værdier jeg har, men samtidig være kritisk og stille spørgsmål, for at få den bedst mulige oplevelse ud af det hele.

Det er svært at forberede sig, når man i bund og grund ikke aner om man ender med en lynfødsel, kommer til at tage flere dage eller måske ender med et kejsersnit i tilfælde af komplikationer.
Jeg håber selv at jeg kan føde naturligt uden indgreb, men skulle det vise sig at være nødvendigt med et kejsersnit, er det sådan det bliver. Jeg vil bare vildt gerne prøve at føde og opleve den kæmpe forløsning det må være selv at bringe sit barn til verden. Jeg synes det er noget af det sejeste i verden og glæder mig faktisk helt vildt, selvom det højst sandsynligt også bliver pænt smertefuldt.

I forhold til smertelindring er jeg egentlig meget åben og tænker umiddelbart at der er en række naturlige muligheder for smertelindring, som jeg, hvis ikke det er alt for uudholdeligt, godt kunne tænke mig at prøve inden en evt. epiduralblokade, som jeg ellers har fået anbefalet af rigtig mange mødre. Jeg kunne godt forestille mig at det kunne være rart at hoppe en tur i et badekar, og jeg synes også at det kunne være fantastisk selv at kunne tage imod hende som den første, så det ikke er en jordemor der bliver den første til at holde hende – men MOR. Men som sagt, jeg vil ikke sætte for høje forventninger til nogen af delene – og vi ender nok alligevel med at tage det hele lidt som det kommer, men det er alligevel rart at have gjort sig nogle tanker, så man ikke bare står og er helt lost og tror der kun er én mulighed, når man havner der på fødegangen.

FullSizeRender (1)Er der nogen af jer der kender til følelsen af at blive skuffet, hvis I har haft for mange forventninger til en stor oplevelse – og måske endda til en fødsel? Så del gerne jeres historie 🙂

12 kommentarer

  • Rikke

    Hej Emilie 🙂
    Først vil jeg lige ønske dig et stort tillykke med den kommende familieforøgelse, og held og lykke med den kommende fødsel – uanset hvad, så skal det nok blive helt fantastisk – i hvert fald bagefter:-)

    Jeg vil spare dig for en lang fødselsberetning, da min fødsel ikke gik helt som jeg/vi havde håbet. Jeg klarede den dog uden smertestillende – og kan (modsat så mange andre) anbefale bistik. Det gør sindssygt ondt lige i sekundet det bliver sprøjtet ind, men for mig hjalp det. Derudover var jeg også i badekar, og så fik jeg akupunktur – hvilket jeg også synes hjalp mig til at slappe af. Det var på Randers Sygehus, så hvis det er noget du vil prøve, kan du jo snakke med din jordemoder om det 🙂

    Kh. Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke 🙂
      Tusind mange tak skal du have, ja det bliver garanteret helt og aldeles fantastisk uanset hvad 🙂

      Der er ingen kroppe der reagerer ens og derfor vil vi kvinder nok også opleve de forskellige former for smertelindring helt forskelligt, men det er alligevel rart at høre om andres erfaringer, inden man selv skal kastes ud i det 🙂
      Jeg har dog hørt rigtig mange gode historier fra og om jordemødrene på Randers Sygehus og mulighederne generelt, så jeg glæder mig til forhåbentligt at skulle føde der 🙂

      Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Emilie., en fødselsberetning inden sengetid.

    Jeg havde faktisk ikke rigtig nogle ønsker til hvordan fødslen skulle foregå. Jeg var faktisk mere bange for, at min mand ikke ville være der, fordi han tit er så optaget af sit arbejde. Så for mig handlede det bare om ikke at være alene.

    Jeg havde plukveer på terminsdagen, men ikke mere end normalt, så ikke rigtig tegn på, at der ville ske noget. Om natten vågnede jeg og kunne ikke rigtig sove, hvad jeg troede stadig var plukveer kom lidt ofte, så stod op for ikke at vække manden. Tv på sofaen var sku heller ikke sagen. Så tænkte at et kar bad måske var bedre.. Nåede aldrig at fylde karet helt, før jeg alligevel synes det var for træls. Stod op og vækkede manden, min veapp sagde 1-2 min imellem hver sammentænkning. Var nødt til at få ham til at trykke på knappen, for som jeg sagde til ham, tænk hvis jeg nu kun trykkede fordi jeg gerne ville være i fødsel. Den var nu god nok, så vi besluttede at ringe til fødegangen. Jordmoderen forslog at vi tog lidt morgenmad og lige så stille kom der op.

    04:35 ankom vi til fødegangen. Tror ikke at jordmoderen havde regnet med, at jeg var så langt. For da hun konstatererede jeg var 7cm åben skulle jeg da i hvert fald ikke hjem igen.

    Hun spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at ligge på maven, med støtte fra en sækkestol. Jeg var meget åben for hendes idé og hun mente også, at det kunne hjælpe baby lidt på vej. Tænker at hun helt sikkert ved hvad der er bedst, det er hendes job. Fik selv lov at være om jeg ville ligge i sengen eller på fødebriks. Jeg valgte briksen, så var der ikke så langt når jeg skulle videre i forløbet.

    05:30 går mit vand.. hallelujah.. Hvilken befrielse og lettelse. Den meget trykkende fornemmelse for neden sammen med et hoved som står og presser på, var klart det værste. Og det jeg husker som det værste.
    Smertemæssigt sagde jeg hele tiden.. Det blive værre, det bliver værre. Min måde at forholde mig til det. Da først mit vand gik, synes jeg ikke det blev værre.
    10 min senere kom presveerne, og ja beskrivelsen af at presse en kummefryser ud beskriver det meget godt..
    Efter et par presveer kom baby kl 6:50.. Og ja man er klar til at gøre det hele igen. Det kostede mig 1 sting,, så slap billigt.

    Jeg fik ingen smertestillende, men havde jeg lagt i 17 timer og forslog de det, så havde jeg nok taget imod. Jeg stoler på at de er fagligtuddannet til, at kunne vurderer hvad der vil gavne mig. Synes min jordmoder var god til at guide mig, og fortælle hvordan og hvad jeg skulle gøre..

    En ting jeg gerne ville have vist om efterforløbet.. Hvorfor er der ingen der fortælle, at det gør PISSE ondt at tisse. Som at putte salt i et sår.. Godt råd – tis i badet ..

    Pøj pøj med det hele.. Du skal sku nok klare det.. Du får i hvert fald ikke lov til, at forlade sygehuset uden at have født. Ud det skal hun nok komme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heej Katrine 🙂
      Hvor er du sød at dele hele din oplevelse, tusind tak! Det lyder til at have været en hel fantastisk fødsel I har haft 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg benyttede mig rigtig meget af varmt vand som lindring og kom også i karbad og kan klart anbefale det. Jeg ønskede ingen form for smertestillende men benyttede mig dog af saltvandspirpler også kaldet bistik, hvilket slet ik virkede for mig. Den jordemor jeg havde da jeg fødte måtte ik føde med mig i vand, så hvis det er et ønske du har så sig det eller hvis dine veer er for kraftige få din mand/kæreste til at sige det så de kan give dig en jordemor som må føde med dig i vand fra starten. Og ellers håber jeg du får den mest fantastiske oplevelse når jeres lille pige kommer ud til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lea,
      Jeg har også hørt de der bistik omtalt flere gange, og kunne slet ikke forestille mig at det var noget jeg ville benytte mig af, men man ved jo aldrig 🙂 Kan derimod forestille mig at det ville være rart at komme i et karbad, hvis det er muligt – men rart nok at være opmærksom på om den pågældende jordemoder “kan” hjælpe med det. Så tak for tippet 🙂
      Tusind tak skal du have – det håber og tror jeg så sandelig også!
      Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Mit vand gik natten til søndag, søndag morgen kørte vi på hospitalet hvor de kunne konstatere at jeg var moden, dog ikke åbent og havde ikke skyggen af veer. Så jeg fik en ve stimulerende pille hver anden time (endte med at få 4), så smerterne kom gradvist og jeg lærte derfor at arbejde med dem løbende. Da jeg var åben og havde aktiv veer, gik der en time og så var vores datter ude kl lidt i fire, mandag morgen. Så fødslen gik over al forventning, jeg havde sygehus skræk og havde virkelig frygtet det hele. Men klarede det uden smerte lindring!
    Så kom vi til moderkagen, som jeg desværre ikke kunne føde selv, så jeg blev kørt til operation og havde mange problemer efterfølgende pga blodmangel og smerter.

    Men selve fødslen gik SÅ godt og vi havde den bedste jordemoder og det betyder alt.

    Du skal nok klare det, held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria, tak for din beretning 🙂
      Super sejt du klarede skærene uden smertelindring og godt at du oplevede fødslen så godt trods de efterfølgende problemer. Fantastisk med en god jordemoder, det håber jeg virkelig også at få!

      Tusind tak! Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg vil bare sige, at en fødsel er en lang (for nogen) og sej kamp, og imens man ligger med kraftige veer, tænkte jeg flere gange ‘jeg skal ALDRIG have flere børn’. men nu, er jeg klar på at få mange flere, det er simpelhen det mest fantastiske man kan opleve, og det siger jeg på trods af, at jeg havde veer i 55 timer! Jeg er død misundelig over alt I nu skal igennem. Den første tid er så magisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina 🙂
      Hvor bliver jeg glad over at læse din kommentar. Jeg er slet ikke i tvivl om at man vil gøre det hundrede gange igen, når først man får sin “belønning” – uanset hvor hård og lang fødslen nu end bliver.
      Jeg glæder mig helt ubeskrivelig meget! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Jeg vil gerne dele min fødsel som faktisk KUN har været positiv – og jeg havde ellers skrevet en liste over ønsker til fødslen, og frygtet fødslen ubeskriveligt meget, altså jeg var SÅ bange for alt lige fra afførringsmiddel til at sprække, veer, og havde egentlig sat mig i hovedet at jeg nok skulle have smertestillende (epidural altså). Jeg fødte en lille dreng for lidt over to måneder siden. Inden da var min svoger og svigermor enige om, at jeg ville opgive naturlig fødsel når fødslen startede og “bare” vælge kejsersnit, fordi de var 100% sikre på jeg ikke kunne klare det. Dette er bare lige for at sætte i perspektiv, hvor pivet jeg normalt er angående smerte. Jeg var SÅ panisk bange for at sprække – jeg er 1.55 cm, vejer normalt 46 kg, så jeg tænkte, at det var sikkert at jeg ville sprække når jeg er så lille… Nå, men jeg havde veer i 27 timer inden min dreng kom til verden. Alle sagde til mig inden at jeg ikke ville være i tvivl når jeg havde veer, men jeg havde faktisk veer i ca 7 timer før de rigtig begyndt at gøre rigtig ondt. (Følte bare det var ubehagelige plukveer-agtige nogen i de første 7 timer). Jeg fødte på terminsdatoen, så veerne startede dagen før. På min termin om morgnenen var jeg så heldig, at jeg havde en tid ved jordemoder, så jeg valgte egentlig bare at tage derned istedet for et tjek på sygehuset (for jeg tænkte egentlig ikke rigtig at det var snart jeg skulle føde). Men jeg fortalte hende, at jeg havde haft lidt ondt, og at jeg troede, det var veer men at jeg selvfølgelig ikke var sikker – havde jo aldrig prøvet det før 😀 hun var sådan lidt ala “hmm vi kan da godt tjekke dig, men jeg tror nu ikke at det er det endnu”, men da hun undersøgte mig, fik hun nærmest et chok fordi jeg allerede var 4 cm åben åbenbart, og sagde at jeg nok skulle til at skynde mig på sygehuset. Min bedstefar havde kørt mig på til jordemoder, men jeg ville ikke sådan sige til ham, at jeg nok snart fødte, for ville jo ikke give ham “falske forhåbninger” agtig, så jeg prøvede egentlig bare at lade som ingenting under veerne i bilen på vej hjem for at hente mine tasker. Jeg kom på sygehuset efter 1 time, og så skulle jeg bare vente egentlig på jeg skulle åbne mig. Jeg fik lavet lavment (eller hvad det der afføringsmiddel hedder), og vil virkelig anbefale dig at få det lavet. Det er slet ikke slemt, som jeg havde frygtet! Man skal egentlig bare på toilettet 😀 hehe. Nå men noget tid efter det gik mit vand, da jeg lå på en briks med min kæreste og så en film, og det var faktisk ubehageligt, fordi jeg fik et kæmpe chok, da det var under en ve. Men da det var gået kom jeg i badekar, og det var SÅ skønt – altså veerne var blevet meget hårde der, men det var dejligt afslappende at være i vand. Efter noget tid følte jeg pressetrang, men selvom jeg havde mulighed for af føde i badekar, valgte jeg alligevel briksen. Jeg fik iltmaske på, og det hjalp meget, eftersom jeg fik helt lilla fingre af at presse. Jeg havde faktisk en lang presseperiode, men til sidst kom min elskede lille baby op på maven og det var jo helt ubeskriveligt fantastisk. Årh jeg elsker ham ❤️ Alt dette blev gjort 100% naturligt, uden nogen form for smertelindring – ikke engang en panodil. Jeg fik ét enkelt sting, fordi jeg virkelig lyttede efter hvad de sagde for at undgå af sprække. De syede mig uden bedøvelse også. Alt dette er det sejeste og vildeste jeg nogensinde har gjort og det er for fedt, nu når folk (og mig selv!!) virkelig ikke troede på jeg kunne gøre det naturligt. Sorry for min lange roman, men ville bare lige dele den med dig, for jeg hørte en masse skrækhistorier inden, så ville bare fortælle dig, at du ikke skal bruge tid på at bekymre dig. Held og lykke med fødslen! Det er det vildeste – og at se og dele livet med det lille barn man har lavet, er det bedste man nogensinde kommer til at opleve efter min mening! Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogen spørgsmål – nogen gange synes jeg nemlig selv, at det er rart, at snakke med nogen man ikke kender om store ting i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Catharina – Tusind tak for din kommentar 🙂
      Alle fødsler er jo forskellige, så det er vildt spændende at læse andres beretninger. Og hvor er det fantastisk at høre at det gik så godt trods din store frygt – thumps up! Du er for sej!
      Stort tillykke med din lille søn, det må være helt magisk – jeg glæder mig kun endnu mere efter at læse din historie 🙂

      Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om plukveer og stress