Wake Me Up When It's Due Date

Anbefaling: BeSafe Graviditetssele

IMG_3470 (1) IMG_3471
Hej de damer, særligt de gravide af jer (dem der ikke er, må selvfølgelig også gerne læse med)

Jeg vil lige dele et lille tip med jer om noget jeg selv har været utrolig glad for at bruge her under min graviditet. Det drejer sig om sikkerhed og komfort i trafikken.

Så snart min mave begyndte at vokse synes jeg hurtigt at det blev ukomfortabelt at have selen spændt over maven når jeg var ude at køre bil og da jeg så samtidig læste om trafikulykker og hårde opbremsninger, hvor gravide havde været indblandet og fostre var blevet mast af selen, blev jeg nødt til at finde en løsning, som kunne give mig lidt mere ro i sindet, hvis uheldet (7-9-13) skulle være ude.

Løsningen til problemet fandt jeg i BeSafe’s graviditetssele, som bruges sammen med bilens almindelige sikkerhedssele og giver mulighed for at flytte presset fra selen på maven ned til hoftebenet. På den måde er selen ikke til fare for barnet og har samtidig givet mig endnu mere komfort, når jeg har været ude at køre.

Selen fungerer ganske simpelt ved at den spændes fast om enten fører – eller passagersædet, alt efter hvor man nu sidder og kan på få sekunder skiftes fra det ene til det andet sæde. Derefter skal den nederste del af selen bare fastgøres i den lille lukning ved hoften og så er man ellers klar til at begive sig ud i trafikken 🙂 Jeg har virkelig været glad for at bruge selen og vil anbefale den til enhver gravid, både for komfort og naturligvis sikkerhedens skyld – vi skal jo passe på de små størrelser lang tid inden de overhovedet kommer ud til os.

Be Safe graviditetssæde kan købes hos Ønskebørn lige her til 399 kr.
Det anbefales allerede at bruge selen i bilen fra 8. graviditetsuge.

201405032114274

   

4 kommentarer

  • Lea

    Den er så smart her blev den også brugt da vi sku på kør-selv ferie til Frankrig da jeg var 20 uger. Vil helt klart mene at det er en ting man Som gravid skal eje hvis man vel og mærket kører bil

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan kun forestille mig at den har været guld værd på sådan en kør-selv ferie 🙂 Det er efter min mening i hvert fald en god investering i sikkerhed, uanset om man kører lange eller korte ture 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • signe

    Sikke en smart sele, sådan en må jeg have ;D Hvad endte du med at tage på? 😀 Jeg er selv 25 uger og har taget 5 kg på nu 🙂 Hilsen Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Signe 🙂
      Det lyder som en god idé, jeg har i hvert fald været og er stadig rigtig glad for at bruge min – specielt her i slutspurten, hvor maven næsten ikke kan være der 🙂

      Tillykke med din graviditet 🙂 Indtil nu har jeg taget mellem 8-9 kg. på.
      Hilsen Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wake Me Up When It's Due Date