Gravid 40+0

Wake Me Up When It’s Due Date

Trætheden er i dag for alvor indtruffet. Det er ikke min krop der er træt af at være gravid, men nok mere mit hoved som bare har lyst til at lukke øjnene i ved siden af en post-it, som siger at nogen godt må vække mig, når jeg engang skal bringe det lille menneske til verden.

Selvom mit indre vækkeur stadig gør at jeg vågner af mig selv kl. 06, lod jeg mig selv sove videre helt til kl. 11 i dag. Det var helt underligt og jeg har svært ved ikke at føle at jeg spilder tiden, for jeg har jo i virkeligheden masser af energi til at få udrettet noget i stedet for at ligge der og snue. For at det ikke skal være løgn gik jeg hjem og tog en eftermiddagslur igen senere på dagen, bare fordi jeg ku.

Jeg forestiller mig at det er et eller andet i min underbevidsthed, der forsøger at forberede mig på at få ladet batterierne fuldt op til “showtime”. Så jeg må hellere bare nyde det og sove videre alt det jeg kan. Jeg skal jo nødig tage forgivet at der endnu ikke er nogen, der bestemmer over min søvnrytme.

Det er en mærkelig følelses at befinde sig i sådan en venteposition, hvor man ikke aner om det er i nat eller først om 10 dage der sker noget. Måske burde jeg lige få pakket den der taske til sygehuset, som tomt har stået og stirret på mig i ret lang tid efterhånden. thumbnail_FullSizeRender (1)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid 40+0