Vi er blevet forældre!

Vores første dage hjemme

Hej på bloggen!
Så er det vidst tid til en lille opdatering her fra babyboblen 🙂 Vi kom hjem fra sygehuset i torsdags og har nu allerede været hjemme sammen med Havana i fem dage. Dagene flyder fuldstændig sammen og jeg har endnu ikke selv været ude af døren siden vi kom hjem. Det er fuldstændig vildt og overvældende pludselig at være blevet fyldt til bristepunktet med så meget kærlighed, at hele verden bare kan få lov at passere og klare sig selv udenfor. Alt andet synes pludselig helt og aldeles ligegyldigt og det eneste der får min opmærksomhed er min lille familie.

Det er helt hypnotiserende bare at sidde og kigge på hende og når jeg selv burde sove ligger jeg alligevel bare og stirre og iagttager hver enkel lille grimasse og ansigtsudtryk.
Jeg kan slet ikke stå for hende og både mit og Marks hjerte er vitterligt smeltet en million gange lige siden hun berigede vores liv. Det kan slet ikke beskrives hvor stor en følelse det er i kroppen!

Dørklokken herhjemme har været brandvarm med familie og venner der nærmest har stået i kø for at komme på besøg og se vidunderet og det har været skønt med så mange gæster, men det har nu også været rart at have nogle stille stunder bare for os selv til at få slappet af og nydt det hele.

Indtil videre er hovedpersonen en meget rolig og tilpas lille pige der bruger det meste af tiden på at sove og charme hjerter. Hun spiser godt og amningen er kommet rigtig godt igang, så hun fik rosende ord med på vejen fra sundhedsplejersken der var på besøg i lørdags.

Jeg tænker umiddelbart at hende her har ret gode chancer for at blive Danmarks mest fotograferede baby, for det er simpelthen ikke til at lade være med at ville forevige enhver sød lille mine eller smil hun sender <3

thumbnail_IMG_5452 thumbnail_IMG_5461 thumbnail_IMG_5481 thumbnail_IMG_5499 thumbnail_IMG_5521 thumbnail_IMG_5560 thumbnail_IMG_5593 thumbnail_IMG_5622 thumbnail_IMG_5627

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er blevet forældre!