Første barnevognstur

Når mor græder lige så meget som baby

Jeg kan ikke tælle på en hånd, hvor mange gange i løbet af en dag jeg fælder en tåre og sådan har det faktisk stået på siden Havana kom til verden. Der er ganske vist forskellige årsager til vores vrælen, men jeg er næsten sikker på at vi pt. tuder lige meget.

Jeg græder dog hverken af sult, træthed eller våde bleer, men af følelser og den enorme kærlighed der fra dag 1 har overfaldet mig og indtaget min krop. Det er som regel ikke mere end et minut af gangen det står på, men det er virkelig hyppigt og efterhånden også ret komisk, fordi det er så uforklarligt. Jeg bliver rørt over selv de mindste ting – og kan nærmest ikke kigge min familie i øjnene uden tårene triller ned af kinderne igen. De dage jeg vælger at tage mascara på, synes jeg næsten det er for risky, fordi jeg ved at det hele kan være spoleret igen kort tid efter.

Det er en kæmpe omvæltning at blive mor og alle de ting der pludselig fylder i ens liv. Den første dag, hjemme fra sygehuset nåede jeg ikke engang til “Bim bam bum” i Mester Jakob før jeg tudede igen. Jeg tuder bl.a. over hvor smuk og lillebitte hun er, hvor god en far jeg synes Mark er og hvor heldig jeg selv føler mig. Selv når hun slår en prut eller sender mig et lille ubevidst smil sætter det gang i tårekanalerne igen.

Det er virkelig specielt at være så meget ude af kontrol omkring sine egne følelser og jeg tør slet ikke tænke på hvordan det skal gå, når hun tilsyneladende kun bliver sødere og sødere 😀 Hvornår stopper man mon med at tude som nybagt mor?
IMG_3503

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første barnevognstur