Barnets Bog

Covermodel

I dag udkom Magasinet Gravid med et billede af mig på forsiden endelig – og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke havde glædet mig helt vildt til at se resultatet 🙂 Det er lidt spøjst, når man ikke selv får lov at se det endelige forsidebillede før det står på hylderne i samtlige af landets kiosker, men jeg synes heldigvis at det blev et ganske sødt billede de valgte at bruge og en rigtig fin forside i det hele taget.

Jeg var naturligvis nød til at snuppe et eksemplar af bladet med hjem til gemmeren, da jeg tidligere på dagen var nede at hente en ny forsyning af bleer i føtex. Det var helt underligt at gå hen og købe et blad med sig selv på fronten for første gang og jeg kunne ikke lade være med at blive en lille smule stolt i hjertet over at nogen har lyst til at have mig på forsiden af deres magasin – det er altså stort for mig  – og særligt når man står der og er rund som en badebold to uger inden fødslen 😉

Peter Nørby som var den søde og dygtige fotograf på opgaven har været så sød at sende mig samtlige billeder der blev taget på dagen, så jeg fik lidt ekstra minder med om den runde mave. Det var vildt sødt af ham, så jeg tænker at dele nogle af dem med jer herinde også. Nu må jeg nemlig gerne 😀

Der er iøvrigt nogle vildt brugbare og hyggelige artikler i bladet, som jeg kunne sidde og læse med en sovende Havana i armene i eftermiddag, mens regnen trommede på ruden 🙂 Så mega hyggeligt og et lidt specielt øjeblik, jeg tror jeg vil komme til at huske, når jeg denne forside igen om nogle år.

gravidcover3gravidcover1gravidcover2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barnets Bog