Vil du være en del af Havana Jewels?

Cocoon Organic Kapok

 Jeg kender efterhånden så mange der er gravide og ved også at en del af jer der læser med herinde venter sig eller netop har født. Derfor vil jeg vildt gerne dele de erfaringer jeg gør mig indenfor babyudstyr og alt hvad der hører til i dette, for mig, helt nye univers. På den måde kan I måske lade jer inspirere eller blive klogere på nogle af de produkter vi har været aller mest glade for at have købt inden I selv går ud og investerer – for det er bestemt ikke billigt at få børn og de fleste af os vil jo allerhelst købe rigtig fra starten, så man undgår fejlkøb, ikke sandt? I dag skal det handle lidt om babylagner – for vi har altså fundet noget der virkelig duer, som jeg på egen opfordring gerne vil dele med jer 🙂
13987132_10209571779427045_2146055403_o (1)Vi blev grundigt introduceret for Kapokfibren og dens økologiske og bæredygtige egenskaber, da vi endnu engang var i Ønskebørn på jagt efter et stræklagen til babysengen. Denne her silkebløde fibertype, Kapok, vokser vildt i de tropiske regnskove, indeholder 80% luft og er 8 gange lettere end bomuld. Det er dermed den letteste og mest åndbare naturfiber i verden, som gør at fugt ikke absorberes i selve fibren, som vil forblive tør og blød gennem hele natten. Den påstand er nu blevet testet herhjemme, når der et par gange er blevet tisset udenfor bleen og utroligt nok er hendes tøj ganske rigtigt vådt, men lagnet er fortsat helt tørt. Det i sig selv er jo ret fantastisk! På den måde undgår vi også at skulle ligge hende til at sove på et træls tisselagen som lukker af for de mange gode åndbare og varmeregulerende funktioner hendes LUX Safe madras fra Träumeland har.

13939988_10209571779387044_431299513_o (1)Kapokfibren er især velegnet til allergikere, da den indeholder et naturligt antibakterielt bitterstof, som gør den umulig for husstøvmider at leve i. Til trods for at der ikke nødvendigvis vil fremkomme allergi hos et barn af at bruge andre ikke-økologiske lagner, kan jeg meget godt lide tanken om at husstøvmiderne i hvert fald ikke har gode levevilkår i det lagen hun ligger og sover på mange timer hver nat.

Lagnet er så blødt at jeg nu er gået i gang med at undersøge hvorvidt Cocoon Company, som står bag lagnet også fremstiller lignende stræklagner i voksenstørrelser – for jeg vil også sove blødt som en baby 😉

   

4 kommentarer

  • Ditte

    Vil du fortælle hvis du finder er sted af købe lagnet til voksne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ditte 🙂
      Så vidt jeg kunne se forhandler Cocoon ikke lagner til voksne, men som Lea ovenover skrev, findes der noget lignende hos babynature.dk som hedder Nsleep – jeg kender det dog ikke selv.

      Kh. Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Vi elsker kapok her i huset og ejer nu madras til tremmeseng og barnevogn, ammepude, puslepude, baby-dyne, sengerand og vi tænker at udvide samlingen med voksendyne til selv vi har købt det mærke der hedder Nsleep som forhandles hos babynature.dk
    Og så vidt jeg kan se på hjemmesiden kan man få lagner i rigtig mange størrelser så det kunne være du ku finde et til jer så i kommer til at sove lige så godt som baby

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lea 🙂
      Hold da op, ja det lyder da til at I i den grad også er glade for det – men det er jo også bare alt for lækkert 😀
      Tak for tippet, der vil jeg lige ind og lure på!
      Knus E

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du være en del af Havana Jewels?