Mine to små guldklumper

Gjorde jeg lige det?

Jeg har gjort det før – og i dag har jeg så gjort det igen.. Sagt ja tak til et modeljob, som sørger for at få gjort mig selv så tilpas meget til grin, at det halve kunne være nok.

Ind i mellem går tingene lidt stærkt og jeg får sagt ja til nogle ting uden altid lige at tænke det igennem først. Det er en dårlig vane, som jeg ihærdigt forsøger at vænne mig af med – men det går tilsyneladende endnu ikke helt så godt.

Derfor endte jeg i dag med bl.a. at se sådan her ud …

Ak ja! Her står jeg så i et vaskeægte, så-kliché-og-tacky-som-det-overhovedet-kan-blive, french maid kostume.
Ved første øjekast ville de fleste nok skyde på at modeljobbet i dag, var for en butik der kunne hedde noget a la kinkykostumer.dk eller Fars Frække Fredag – men i virkeligheden er det for noget så uskyldigt som Føtex (eller måske var det egentlig i virkeligheden Bilka?) som skulle skyde billeder af en masse nytårlir.

Forestil jer lige hvor meget nedtur man når at få på, fra man forestiller sig at have sagt ja til at stå med et eller andet uskyldigt truthorn iført en spids hat og et glas champagne til pludselig at stå med støvkost og strømpebånd … Du godeste man! Er der seriøst nogen der kunne finde på at troppe op i sådan en mundering her til en nytårsfest? 😀

Men af alle dagens modeller, trak jeg tydeligvis nitten i dag – for udover french maid kostumet, var jeg også den heldige der blev iklædt bunny-ører med tilhørende butterfly, den vildeste guldparyk og en anden meget stor og meget grim hat med en dertilhørende kæmpemæssig fjer. Kan I lige se det for jer?? Hvis ikke kan I glæde jer til jul – for der bliver der massere at grine af, når reklamerne dumper ind af brevsprækken. Haha.

Jeg kunne selvfølgelig også bare holde mund, i stedet for at råbe op om det her på bloggen, men jeg ved at jeg ellers har et par veninder der nok skal gøre opmærksom på det og smide det på min facebook-væg, så snart billederne er ude – så i stedet for vil jeg hellere komme det i forkøbet og grine lidt af det sammen med jer ? Om ikke andet kan den akavede situation måske få jer til at smile lidt på sådan en regnfuld tirsdag aften.

Havana var også med, og jeg er overbevist om, at hvis hun var stor nok til at forstå hvad jeg havde gang i, ville hun krumme hendes små tykke tær og være dybt pinligt berørt over hendes mor ??

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine to små guldklumper