December-nisse

5 klamme ting der ikke generer dig efter du er blevet mor

giphy
Selvfølgelig var jeg klar over at mit liv ville ændre sig på mange parametre, når jeg engang fik børn. Jeg havde hørt andre forældre fortælle om de hårde nætter med manglende søvn osv. osv. Men når jeg lige overvejer hvor large jeg pludselig er blevet omkring utrolig mange klamme ting, er det måske i virkeligheden et af de områder jeg egentlig har ændret mig mest på.
Læs nedenfor om 5 klamme ting, der pludselig ikke generer mig længere, efter jeg er blevet mor:

1. Prutter
Ok, lad os bare være ærlige – vi prutter alle. Men før i tiden var det ikke ligefrem noget der kunne lade mig begejstre hvis andre gjorde det i mit nærvær, tværtimod. Men når min 5 måneder gamle baby sidder på mit skød og fyrrer den største tordenskid af (en af dem der nærmest efterlader vibrationer) er det lige før man fejrer det og er klar til at stikke baby en high-five af begejstring.

2. Fjerne snot fra andres næse
“Jamen hvor svært kan det være?” Tænker I der ikke har prøvet at fjerne snot på en baby før. “Pisse hamrende røv-svært!” svarer vi, der har. Faktisk er det så svært – og føles næsten som et overgreb – at man glemmer alt om hvor ulækkert det egentlig er. Men så snart ens guldklump er tilstoppet, hiver man ivrigt næsesugeren frem for at løse problemet og har man god tid er det lige før man også når at undersøge, hvad man har fået med ud. Slutteligt holder man indvendigt en lille fest for at have klaret opgaven.

3. Tørre mås på andre end dig selv
Det føles hverken unaturligt eller klamt, når man rutinemæssigt stikker næsen ned for at finde ud af om det er tid til en ny ble hos den lille eller ej. Men let’s face it, ind i mellem er det stadig lidt klamt når der skal skiftes, men alligevel gøres det utallige gange dagligt uden så meget som at rynke på næsen.

giphy-14. At blive nyst på
Før i tiden når jeg sad i toget eller stod i kø i netto og fremmede nøs tæt på mig, ville jeg nærmest dukke mig eller trække mit halstørklæde op til øjnene i frygt for bakterier, men når min baby vælger at nyse mig lige direkte ind i ansigtet, tørrer jeg bare mit ansigt i ærmet efterfulgt af en meget entusiastisk baby-stemme der siger “prosit!”

5. Fjerne gylp og opkast
At vaske andres opkast op plejede at være noget jeg kun en sjælden gang tilbød at hjælpe til med, hvis en af mine fulde veninder havde ramt ved siden af toilettet en tidlig søndag morgen efter en lidt for vild bytur. I dag bliver jeg højst lidt overrasket, hvis den lille pludselig gylper mig ned ad ryggen, og selv hvis hun lige når at ramme mig håret på vejen, anser jeg det ikke som værende ulækkert, mere som noget irriterende, da det betyder at jeg må skifte tøj igen.

2 kommentarer

  • A+K/VenterPaaVinBlog

    Haha, jeg arbejder med mennesker og at blive nyst i ansigtet er simpelthen en af mine værste aversioner – så hellere de tisser i bukserne :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Jacqueline

      Jeg tror også stadig det at blive nyst på af fremmede er på min top 3 over klamme ting jeg har oplevet 😀 Men man bliver tilsyneladende lidt mere large, når det er sit eget barn, der slipper afsted med det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December-nisse