Samsovning

Selvom klokken kun lige knapt når at passere seks om morgenen før den her lille baryler vågner, og moren sjældent er særlig frisk på det tidspunkt, opvejes det klart af at hun står der og stolt viser sine to nye bittesmå tænder frem i et stort smil, mens hun hopper og danser. Så tilgiver man som mor, hurtigt at være blevet vækket flere gange i løbet af natten OG skal stå tidligt op – men jeg må også indrømme at jeg efterhånden er ved at være godt træt og godt kunne drømme om lidt flere timers sammenhængende søvn i løbet af natten.

For siden hun fandt ud af at det var sjovere at stå op, har det været fuldkommen umuligt at få hende til at sove i hendes lille bedside crip, som vi ellers virkelig har været glade for, mens hun var helt lille. Bunden blev sænket og begge sider af sengen kom på, så hun ikke kunne kravle ud, men i stedet vil hun så kun stå op som på billedet. Det betyder at vi siden da, i et par måneder efterhånden, har praktiseret samsovning med den lille liggende i smørhullet mellem os i vores seng.

Men selvom det føles trygt og hyggeligt at ligge tæt og det er super bekvemt i forbindelse med natamning, må jeg også tilkendegive, hvor elendigt vi egentlig sover, altså de voksne af os. I frygt for at Havana skulle blive mast, få det for varmt eller trille ud af sengen ender både Mark og jeg nemlig med at sove helt ude på hver vores kant af sengen, mens den lille tornado kan ligge og sprede sig på de resterende 75% af sengen omgivet af puder og dyner. Hvilket klart er en virkelig unfair pladsfordeling, men ikke desto mindre det der indtil nu har virket.
Når vi konstant er opmærksomme på hvor og hvordan hun ligger i løbet af natten, påvirker det i høj grad kvaliteten af vores søvn, så jeg er hulens spændt på hendes nye store seng, som er på vej og meget gerne skulle komme i dag eller i morgen. Forhåbentlig bliver det et hit at ligge i egen seng for hende, så kryds lige fingre for at jeg snart kan brede mig lidt i sengen igen og få en god nats søvn uden at risikere at blive sparket i maven af en babyfod eller pillet i næsen af et par nysgerrige små pilfingre 🙂

Har I andre mødre nogle gode erfaringer eller tips til at få de små vænnet til at sove i egen seng, når hun nu hverken bruger sut eller har en bamse hun foretrækker? Det er måske bare at prøve det af? 🙂