IN Live 2017

Havana 10 måneder

img_057210 ting jeg elsker ved Havana på 10 måneder, som jeg ikke vil glemme:

1. Hvordan hun flækker af grin, når jeg kravler efter hende rundt om køkkenbordet.
2. Lyden hun siger når jeg spørger hende hvad hesten siger – “prrrrrrrp” og anden: “bab-bab-bab”.
3. Måden hun rækker sin ske hen til min mund og tilbyder mig at smage, når hun selv har fået en bid mad.
4. Hvordan hun peger i sine bøger, kigger op og afventer at jeg fortæller hende hvad det er, for derefter at pege på noget nyt.
5. Hvordan hun tumler rundt i sengen om morgenen, med hår der stritter ud til alle sider og putter sig ind til mig.
6. Når hun holder sig for øjnene og først kigger frem når jeg har sagt “kuk-kuk” og vi derefter sammen siger “bøøh”. (Sker pt. cirka 20 gange i døgnet)
7. Hvordan hun meget koncentreret vinker indad når folk kommer og går – lidt kongelig har man vel lov at være 😉
8. Hvordan hun kan skifte fra at være den mest hysteriske og modvillige skrigeballon til den sødeste, fjollede og charmerende lille pige på et split sekund, når bare jeg synger den rigtige sang. #humørsvingningerMUCH
9. Når jeg spiller musik for hende og hun straks rejser sig op og begynder at hoppe på stedet.
10. Når hun ved jeg kigger mens hun gør noget forbudt og hun alligevel tror hun kan slippe afsted med det.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IN Live 2017