-10% rabat på Personlig Træning

Første uge i vuggestue

img_7478vuggestuestart
img_7488
Havanas første uge i vuggestuen er nu veloverstået og indtil nu er det gået over alt forventning.

I mandags startede vi med at besøge legepladsen en halv times tid, hvor både Mark og jeg var med for at møde pædagogerne. Tirsdag d. 1. august, som var hendes officielt første dag, var vi også begge med hende og legede et par timer inden vi tog hjem igen og sov middagslur. Onsdag afleverede jeg hende for første gang, hvor hun var der alene en lille times tid. Hun var ked af det i 10 sek. lige da jeg gik, men ellers var hun bare tilpas og nysgerrig for at komme rundt og se alle de nye omgivelser.

Om torsdagen vinkede hun bare farvel da jeg gik og var glad hele dagen. Hun var der i tre timer i alt, hvoraf hun sov den ene og i går fredag, blev hun afleveret kl. 10, fik sig en lur i en times tid og blev hentet igen 13.30.

Flere af stuens børn har stadig holdt sommerferie i denne uge, så der har været 3 pædagoger til 6-7 børn, hvilket har givet hende en god og rolig opstart her den første uge. Hun har fra start virket ret tillidsfuld overfor de nye pædagoger hun har mødt og vil gerne både løftes og sidde på skødet, så det gør mig meget tryg ved at skulle overlade hende til andre.

Det er så vanvittigt at tænke på, hvordan tiden bare har spænet forbi os det seneste års tid og hvordan en pusletaske fyldt med rangler, nu er skiftet ud med en lille rygsæk med regntøj, termodragter og gummistøvler. Waow hvor går det bare stærkt altså!

Jeg har endnu ikke selv været ked af at skulle aflevere hende, da det har været for så kort tid,  men jeg frygter lidt at det indhenter mig i næste uge, når jeg skal undvære hende i lidt længere tid af gangen. Men nu må vi se 😊 Det var min plan at næste uge fortsat er med langsom indkøring. Jeg er sindsygt glad for, at jeg har mulighed for at gøre det i vores eget tempo og selv kan planlægge min arbejdstid udfra hendes dag.

img_7475

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

-10% rabat på Personlig Træning