POMPdeLUX Social Shopping - du er inviteret!

New in: Camo Jacket

img_9114

 

 

 

 

 

 

 

 

 

img_9119
img_9135img_9117img_9154

Her til aften var Mark og jeg til foredrag med iværksættermillonæren Jesper Buch, der bl.a. er stifter af Just Eat og kendt fra programserien Løvens Hule. I programmerne er han altid skarp i spyttet, når han sammen med Christian Stadil, Ilse Jacobsen, Tommy Ahlers og Birgit Aaby bliver præsenteret for start-up virksomheder på jagt efter kapital og investorere. Vi elsker begge at se programmerne og Mark kender Jesper privat, så vi havde glædet os over at blive inviteret. Til aftenens foredrag fortalte han om sit liv og vejen til succes med nogle af de mange virksomheder han har haft med at gøre. Han var en utrolig levende fortæller med mange spændende historier med i bagagen og slog mig som værende en meget sympatisk, sjov og ydmyg type. Han kom også ind på nogle gamle røverhistorier fra “gamle dage” hvor han arbejdede som bartender og afrydder på Crazy Daisy i Herning, hvor Mark i sin tid var bestyrer – det var meget skægt at høre om 🙂

Det var et rimelig afslappet setup, der blev afholdt hos autohuset Houlberg og Wittrup i Randers og startede med en let anretning fra restaurant Valhalla. Inden vi smuttede hjemmefra fik jeg ham lige til at tage et par billeder, så I kunne se min nye camouflage jakke fra Nü Denmark og taske af samme mærke. Jeg er blevet så glad for jakken med det sporty look, den praktiske længde og muligheden for at binde den ind i livet. Den fungerer pt. fantastisk som en let overgangsjakke til de lidt køligere dage, vi nu desværre går imøde efter kalenderen for alvor har meldt om efterår.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POMPdeLUX Social Shopping - du er inviteret!