Jollyroom Black Week Teaser

The New Period

I samarbejde med billigvoks.dk har jeg haft til opgave at afprøve og efterfølgende give jer min vurdering af menstruationskoppen OrganiCup, som er et dansk produkt, der har været på markedet siden 2012.

Eftersom størstedelen af mine læsere er kvinder, forestiller jeg mig, at der må være andre end mig, der også helst så sig fri for den bekymring og de hensyn der skal tages, når det er den tid på måneden. Så selvom menstruation kan være en privat sag for mange (mig selv inklusiv) vil jeg alligevel gerne dele min erfaring omkring dette produkt med jer, for jeg er vitterligt oprigtigt begejstret – og til de sarte typer, lover jeg at undlade at indvie jer alt for meget i min egen cyklus, så I kan trygt læse med 😉

img_1668

For at starte helt lavpraktisk, for jer der ikke aner hvad jeg snakker om, når jeg siger OrganiCup – er der tale om en en lille allergivenlig og kemikaliefri silikone kop, som let foldes og indføres på samme måde som en tampon, hvorefter den selv folder sig ud og er klar til brug. Den store forskel er blot at OrganiCup opsamler blodet, hvor bind og tamponer, som I ved, absorbere det. Koppen er fremstillet i et blødt materiale, der sikrer at irritation og tørhed elimineres, imens kroppens pH-balance bibeholdes, da den er fri for parfume, parabener og phalater og samtidig er skånsom for miljøet.

Min største bekymring inden jeg skulle prøve OrganiCup var om den overhovedet sad godt nok fast, eller om man ville risikere at den pludselig faldt ud og jeg ville stå der og ligne en komplet (gennemblødt) idiot, hvis uheldet var ude. Det skete heldigvis ikke, for det viser sig, at den sidder fast ved et let vakuum som gør at der ikke kommer ilt til – og at den derfor ikke rør sig ud af stedet, før man hver 12. time selv fjerner den og tømmer den i wc’et.

Når det er gjort, skyldes den blot under vandhanen og indføres på ny. Dvs. alt i alt er det kun 2 gange dagligt, man mindes om at have menstruation – derudover mærker man absolut ikke noget til det. Med en aktiv hverdag som min, med daglig træning og undervisning af diverse fitnesshold, løb og svømning, ærger jeg mig kun over at jeg ikke har fået afprøvet den noget tidligere. For det er en fuldstændig bekymringsfri oplevelse og i den grad et anbefalelsesværdigt produkt!

Som I ved, kan al begyndelse være svær, men så snart jeg havde indført den 3-4 gange, fandt jeg hurtigt teknikken og blev klar over, hvor let det i virkeligheden er. Men man må forberede sig på en smule øvelse, før man har fundet ud af hvordan det virker bedst for den enkelte at indføre/skifte koppen, men når først det er på plads, er det efter min mening langt lettere og mere hygiejnisk end tamponer og bind.
Har man ikke en vandhane tilgængelig lige ved toilettet findes også disse OrganiWipes som kan være meget rare at have med på farten, når man er væk hjemmefra.

img_1681

Hos billigvoks.dk koster OrganiCup 143 kr. og med en holdbarhed på op til 10 år, kan I nok hurtigt regne ud, at det er mange penge at spare, sammenholdt med tilsvarende 10 års forbrug af bind og/eller tamponer. Personligt kan jeg hurtigt komme i tanke om flere ting, som jeg hellere vil bruge mine penge på end min menstruation. Så både med tanke på miljøet, min pengepung og letheden, har jeg enormt svært ved at forestille mig at jeg skulle gå tilbage til bind eller tamponer, efter jeg nu har prøvet denne.

OrganiCup findes forresten i to varianter: til kvinder der har født vaginalt og kvinder der ikke har født vaginalt.

Kender I OrganiCup eller kunne I overveje at prøve den selv? Smid gerne en kommentar om hvad I synes om den?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jollyroom Black Week Teaser