We're in Miami

Art Deco District Miami

Jeg vil lige dele nogle billeder med jer her fra et af mine favorit områder i South Beach Miami.
I ganske kort afstand fra vores lejlighed her på stedet, finder man det populære Art Deco District, som strækker sig omkring 2 km. fra hovedvejen Ocean Drive, der løber parallelt med Miami Beach.
Her finder man et utal af smukke, historiske bygninger og flotte art deco hoteller. Der er altid masser af liv og udover de flotte farverige bygninger er det også et fantastisk sted at slå sig ned og kigge på mennesker og biler.

Min begejstring for det her sted er lige stor hver gang! Jeg er fuldstændig pjattet med det! Hvis I kommer på disse kanter, bør I klart besøge Ocean Drive i både dagslys og i nattetimerne, hvor der i den grad også er gang i gaden.

Vidste I i øvrigt at et af de mest fotograferede hoteller, Colony Hotel også ligger på Ocean Drive? I kan se det på billedet nedenfor.
The Villa Casa Casuarina, som er den gigantiske mansion, hvor den italienske modedesigner Gianni Versace boede, ligger også på samme gade og er også et stort trækplaster for turister. Det var i øvrigt udenfor selv samme mansion at Versace, meget dramatisk, blev skudt og dræbt på klods hold af en seriemorder efter han havde hentet sin avis og morgenkaffe på en nærliggende café en sommermorgen i 1997. Jeg får altid gåsehud over den historie når jeg går forbi bygningen.




Er de ikke skønne de fine pastelfarver? Jeg bliver så glad af at kigge på dem. Ville ønske der var mere af den slags herhjemme!
Læs i øvrigt min Miami Guide her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We're in Miami