Art Deco District Miami

10 tips til ferie med småbørn

Reklame for Skov Rejser

Når sommerferien nærmer sig og man som børnefamilie skal forberede sig på den forestående rejse, kan det for nogle forældre med små børn føles en smule angstprovokerende at kaste sig ud i. Særligt hvis det er første gang man har de små krudtugler med som rejsemakkere.

Alt afhængig af hvor feriedestinationen er, hvordan og hvor lang tid det tager at komme der til, er der noget praktisk forberedelse, det kan betale sig at lave på forhånd. Det er i hvert fald hvad jeg selv har erfaret fra vores tidligere rejser til Lanzarote, Ibiza, DubaiMálaga, og nu Miami hvor Havana har været med. Formentlig har disse små forberedelser i bund og grund været hovedårsagen til at flyrejserne indtil videre har været ganske vellykkede (7-9-13). Mine bedste tips og pakketricks vil jeg derfor gerne dele med jer her i indlægget. Så hvis tanken om utilfredse blikke fra medpassagerer og stress ved gaten inden takeoff også gør dig ekstra spændt forud for en flyrejse med småbørn, så læs endelig med her:

1. Underholdning
Med lange flyrejser er underholdning alfa og omega. Men husk at dosere den løbende, så de ikke får alt det nye og spændende på én gang. Til en snart 2-årig har vi på denne rejse medbragt en pose med Lego Duplo som er et evigt hit, nogle farver og en malebog, nogle nye pixibøger og en ipad med favorit tegneserierne. Køb evt. strandlegesager på feriedestinationen, så får det en nyhedsværdi og bliver et sjovt minde fra rejsen.

2. Tryghed
Mange mennesker, nye omgivelser og lyde kan gøre de små utrygge, så husk at medbringe barnets pude, dyne, bamse eller dukke, som det kender hjemmefra og føler sig tryg ved.

3. Undgå propper i ørerne
For at undgå propper i ørerne, kan de helt små med fordel ammes ved take off og landing og de lidt større børn kan også få noget at drikke for at få gang i kæberne og synkerefleksen. Medbring evt. brikjuice, vand fra sutteflaske/drikkedunk eller lign. Husk det skal være under 100 ml., så I er sikre på at få det med ombord.

4. Snacks
Ventetiden i flyet kan sommetider være svær for de små, så medbring lidt snacks/frugt/kiks/slik hjemmefra, som I ved barnet/børnene kan lide. Det kan være med til at tage fokus, når kedsomheden rammer.

5. Skiftetøj
Husk skiftetøj i håndbagagen. Også til de voksne, hvis uheldet skulle være ude. Tag det fra en der godt kunne have brugt en tør t-shirt, da vi netop havde lettet og barnet derefter rammer en stor kop vand, som vælter ned i skødet på mig … Det var nogle relativt lange timer ombord på det fly.

6. Brænd krudtet af inden flyveturen
Mange lufthavne har legeområder, hvor der kan leges og tumles, inden børnene skal sidde stille i flere timer. Udnyt det!

7. Rejs om muligt om aftenen og flyv direkte
Søg efter rejser med afgange om aftenen, hvis I skal på en længere flyvning, i håb om at barnet derfor vil være naturligt træt og kan sove mest muligt. Vi foretrækker at flyve fra Hamburg fordi der ofte er penge at spare, når man flyver med eksempelvis Skov Rejser, som tilbyder mange billige rejser med helt op til -40%. En anden fordel ved at flyve fra Hamburg, hvad enten om det er til en charter – eller storbyferie, er at der ofte er større mulighed for at flyve direkte, hvilket jeg også er klar tilhænger af.

8. Pak med omtanke
Pak de vigtigste ting i håndbagagen – f.eks. bleer, stofbleer, klude, lidt skiftetøj, snacks, hagesmække, sutter osv. Fællespakning er også et must: bland jeres ting i kufferterne, så hvis en eller flere kufferter ikke skulle ske at nå frem er der stadig tøj til alle. Og husk altid badetøjet i håndbagagen, just in case.

9. UV-dragt
Beskyt børnenes hud og slip samtidig for diskussionen om solcreme ved at købe børnene en UV- dragt med lange ærmer og solhat. Praktisk både ved strand og pool og kræver kun påsmørring af solcreme på børnenes ben og ansigt. 

10. Slap af!
Slap af og lad være med at bekymre dig. Hvis vi bekymrer os eller stresser, vil børnene også gøre det. Og sker det alligevel, trods grundig forberedelse, at barnet vælger at skrige sig gennem hele eller dele af flyrejsen, er det ikke verdens undergang. Det går over igen, og du kan glæde dig over at du formentlig ikke behøver at se nogen af de samme mennesker i øjnene igen.

Har I andre gode råd til børnefamilierne må I endelig ikke holde jer tilbage i kommentarfeltet. Fyr endelig løs, så vi kan få glæde af hinandens erfaringer.

Mark og jeg har i øvrigt en ferietradition, som går ud på at planlægge hvor vores næste rejse skal gå til. I øjeblikket taler vi en del om Cuba og Marokko, så måske det bliver en af de to, der bliver vores næste rejse med barnligt selskab – hvem ved?

1 kommentar

  • Sissel

    De fleste ting siger sig selv, men det er alligevel meget rart at læse…. det giver mig også lidt håb at i har klaret en tur til Miami (For Havana er ca. på alder med min Bøf, tror jeg nok?) Så det skal nok gå, når vi tager til Florida om et par uger… Kryds i hvert fald gerne fingre. haha

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Art Deco District Miami