Ferie i Danmark: Hyggelig Udendørsleg i Haven

Miniferie i København

Vi har netop tilbragt tre hyggelige dage hos vores venner, Stephanie & Kasper + børn i København.
Det har simpelthen været så dejlige nogle sommerdage, som kort fortalt har stået på hjemlig hygge, spilaften og en fantastisk dag i Tivoli, hvor vi, til stor fornøjelse for børnene bl.a. har besøgt Rasmus Klump’s pandekagehus, hvor der var optræden og sang. Senere samme aften, fik Stephanie og jeg overtalt mændende til at vogte over vores sovende børn, så vi kunne tage ind til tivoli igen for at høre LOC til fed fredags koncert. Om lørdagen kunne vi nyde solen med en gåtur og kigge på krabbe-fangeri ved Amager Naturcenter og mens børnene tog sig en lur, nød vi en velfortjent brunch hos nabo-caféen Wulf og Konstali, som aldrig skuffer. Så alt i alt nogle dejlige dage med dejlige venner! Nyd lidt billeder her 🙂


Elva og Havana, som er jævnaldrende og har været veninder siden Stephanie og jeg gik i mødregruppe sammen, da de boede hjemme i Randers.

Ikke tovligt med originale Køkkenet på Kvisten cookies. Find hendes mange lækre, sundhedsoptimerede opskrifter her.

Drengene fik i øvrigt overlegent baghjul i HINT 😉



Både Havana og jeg var ret imponeret over hvor flot og frodig haven i tivoli var. Hun har vel efterhånden vænnet sig til at blomsterne herhjemme som oftest dør efter meget kort tid, så hun var meget interesseret i at plukke dem og “ta’ med hjem!”. Men det går jo selvfølgelig ikke. Men flot det er den nu godt nok. Særligt med denne her tropesommer taget i betragtning, hvor ingen græsplæner har fået chancen for at bevare sin grønne farve. Tænker tivoli gartnerne, må kunne nogle hemmelige tricks.





Se dem lige! Vi mødre smeltede fuldstændig over pigernes søde afskedskrammer. Ingen tvivl om at de hygger sig godt sammen de to.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie i Danmark: Hyggelig Udendørsleg i Haven