Anbefaling: Élan Café London

Fine kjoler til den lille julegarderobe

Takket være lillelykke.dk er der nu styr på Havanas juleoutfits til de kommende juledage. Lynhurtig levering her med kun ganske få dage til juleferien, dét sætter jeg stor pris på.

Jeg er helt tosset med de fine kjoler jeg fandt på shoppen og Havana selv blev helt elektrisk, da hun så det fine tyl-skørt fra Wheat! Så jeg tænkte at jeg lige ville give jer et lille smugkig på de fine sager. Måske der er flere der lige skal nå at have jule – eller nytårs kjolen på plads til de små størrelser.

En ‘Let it go-nederdel’ !!!” udbrød Havana med den største begejstring i stemmen, hoppede op og ned og tog den straks på udover nattøjet, da vi åbnede pakken her til aften. Hun dansede rundt i stuen og sang “Let it goooo, let it goooo” fra Frozen filmen flere gange, før jeg fik hende overbevist om at det var sengetid og at hun først skulle have den på, når det blev jul. Jeg sætter virkelig pris på, at hun rent faktisk kan forbinde noget pænt tøj med det fra Frozen, så jeg slipper for at være nødt til at give hende et rigtigt Elsa-kostume med lyseblå palietter og polyester til den helt store guldmedalje, haha. Men måske det alligevel kommer en dag? Indtil videre må det her siges at være et ret godt alternativ.
Sammen med nederdelen fra Wheat blev det til den søde leopardplettede t-shirt fra Hust & Claire med det fineste flæsestykke på fronten. Derudover fandt jeg også denne fine rosa strikkjole med fin krave og en lille sløjfe, som også kommer til at fungere godt til hverdag.

Jeg kunne simpelthen heller ikke stå for denne mørkeblå kjole med guldglimmer fra Mini A Ture og den ternede kjole med den sødeste krave og fine detaljer på ærmerne også fra Mini A Ture. Hun bliver SÅ fin i år! Glæder mig til at vise jer billeder af hende, når hun får tøjet på 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: Élan Café London