Dialogisk læsning - Sådan styrker jeg mit barns sprog

3D/4D scanning af vores baby


I mandags var vi til en 3D/4D scanning, hvor vi fik et lille smugkig ind til vores lille søde babydreng. Havana var også med og sad oppe på briksen sammen med mig og fulgte grundigt med i, hvad der blev vist på skærmen. Hun var vildt engageret og fortalte stolt jordemoderen, at det altså var hendes lillebror, der lå og tumlede rundt derinde i mors mave.
Selvom sådan en scanning er en dyr fornøjelse, synes jeg alligevel at det var så hyggelig en oplevelse og samtidig en fin måde at gøre det mere relaterbart for Havana på også. Vi fik lavet en tilsvarende scanning dengang med hende og vi har nydt at kigge tilbage på billederne sammen og det var med hende nemt at se lighederne, da hun endelig kom til verden.

Hun har siden vi kom hjem haft et af billederne hængende på værelset og går flere gange dagligt ind og giver lillebror både kys og kram og viser stolt billedet frem til alle gæster. Jeg synes allerede hun udviser så meget kærlighed og omsorg overfor den lille baby, der snart flytter ind hos os og det gør mig så stolt og glad.

Den lille mand blev skønnet til at veje 1828 gram som er helt alderssvarende for hans størrelse her i uge 32. Alt så fint ud og han ville gerne lade sig fotografere, modsat hans søster, som dengang måtte have et ekstra scanningsforsøg, fordi hun formåede at gemme sig i samtlige 60 minutter.

Jeg synes (naturligvis) han ser så fin og dejlig ud og hvor jeg bare glæder mig helt vildt til at holde den der lille søde hånd i min. Det er endnu svært at sige hvem af Mark og jeg han indtil nu ligner mest, men jeg synes jeg kan ane nogle af mine egne træk som baby. Særligt næse og mund/læber ligner mine, som tydeligt kommer fra min far. Jeg er også spændt på om han kommer ud med ligeså meget sort hår på hovedet som Havana havde.

Læs om min forventningsglæde med 1 dag til termin og se nogle af 3D billederne vi fik, da Havana lå i min mave her. Er det mon til at se nogle ligheder for jer også?

2 kommentarer

  • Mille

    Måske du kunne lave et indlæg omkring dine to graviditeter? Har der været forskel på dine cravings nu hvor det er en dreng? Vokser du hurtigere end med Havanna? Hvordan du generelt har det? Træner du ligesom sidste graviditet osv 😁 tak for at vi må følge med 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Jacqueline

      Hej Mille,
      Tak fordi du vil følge med og tak for dit input til indlæg, det vil jeg bestemt gerne skrive mere om 🙂
      Kh. Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dialogisk læsning - Sådan styrker jeg mit barns sprog