Tip: Personlig plakat

Ønsker til Lillebror

Så har jeg kun syv arbejdsdage tilbage, før jeg kan gå på barsel – og det føles så vildt!
Jeg er så småt begyndt at lave et babyværelse i stand, men tror først der bliver ordentligt tid til det, når jeg går fra her d. 1. maj. Værelset har hidtil været mit ekstraværelse, som jeg har brugt som alt-mulig-rum, herunder som tøjværelse, opbevaring og kontor. Det er nu blevet så godt som tømt og vi har flyttet alle de ting ind på værelset, som vi tidligere brugte, da Havana var baby og ønsker at genbruge til lillebror. Så langt, så godt.

Jeg var egentlig langt hen af vejen overbevist om, at vi ikke behøvede at købe særlig meget nyt, fordi lillebror jo naturligt, bare kunne arve det meste fra Havana, men når jeg kigger nærmere på det, er 80% af hendes ting og tøj jo temmelig piget og lyserødt, så der skal altså lidt nyt til. Og det klager jeg altså ikke over, for jeg kan jo som bekendt, godt lide at shoppe lidt nyt i ny og næ – og særligt, når det er sådan nogle overdrevet søde babyting. Jeg har derfor samlet et lille udpluk af nogle af de sager, som vi rent praktisk har brug for og så er der nogle andre ting, som nok er mere ‘nice to have’ end ‘need to have’, men ikke desto mindre, er de med her på ønskelisten.

Jeg elsker at jeg nu kan eksperimentere lidt med en ny farveskala, der skiller sig lidt mere ud fra den meget pigede rosafarve, som pt. dominere ret så kraftigt i Havanas univers.
Hvad angår baby er jeg personligt mest til de mere neutrale farver som grå, hvid og beige, og kan godt lide at holde både tøj og interior i relativt afdæmpede toner. Dels fordi jeg synes det er flot og skaber ro, men også fordi at jeg per erfaring ved, at der lynhurtigt, og på næsten mystisk vis, kan hope sig alverdens skrigende, multifarvede legesager op og indtage ikke bare et helt børneværelse, men et helt hjem. Så selvom jeg ellers på ingen måde er farveforskrækket, synes jeg bare godt, at det hurtigt kan blive lidt vildt og forstyrrende, med for mange farver.

Farverne der går igen i denne babykollage er grå, mintgrøn og karrygul, som jeg har set mig ret lun på over det seneste stykke tid og som meget gerne må tage plads i det kommende babyværelse.

1. Jeg er så vild med de søde bamser fra Jellycat og vores lille dreng bliver nødt til at få denne her bløde dinosaur-ven at sove med. / 2. Ballon musikuroen er så fin og enkel og vil være perfekt over den lille vugge. / 3. Jeg kan vitterligt ikke stå for denne her søde ananas pude, som vil pynte så fint på hans værelse. / 4. Jeg har førhen aldrig haft eller prøvet en ammepude, men tænker at det vil gøre gavn denne gang, så sådan en må jeg have fingre i. / 5. Pusletasken her kommer i et sæt, hvor pusleunderlag og stofbleer medfølger og så er den bare super fin at se på. / 6. Det fineste strik sæt med babytæppe, rangle og putteklud er også røget med på ønskelisten. / 7. Isvaffelpuden er jo simpelthen bare så fin og kunne fint matche den anden pude jeg fandt. / 8. Sengesæt i samme lysegrå print som ballonuroen og pusletasken og som vi i forvejen har i puslepude. / 9. De fineste A-Z skåle vil gøre sig godt, når den lille skal begynde på grød og mos. / 10. Så pænt karrygult sengesæt med sorte prikker. /  11. Musikuro i støvet mint, som ville kunne hænge så fint i barnevognen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Personlig plakat