Hjælp, hvad skal lillebror hedde?

Beautytip: Bryn – og vippeserum, der virker

Reklame: De omtalte produkter er modtaget i gave af billigvoks.dk

Fra naturens side er jeg hverken velsignet med specielt lange øjenvipper eller synderligt fyldige bryn, hvilket altid har været noget jeg har drømt om. Heldigvis findes der dog efterhånden mange gode beautyprodukter på markedet, som snildt kan få det til at ligne – og det har jeg flittigt benyttet og benytter mig til stadighed af.

Men når ønsket, som i mit tilfælde, er at det også gerne må se ud af noget, på makeup-frie dage, må der nogle andre midler i brug.
Jeg har for år tilbage haft eyelash extensions og var i udgangspunktet glad for resultatet, men i forhold til, hvor meget det kræver at vedligeholde tidsmæssigt, endte jeg med at stoppe det igen.
Så projektet har nu været at gøre mine egne vipper og bryn både stærkere, fyldigere og længere og til det projekt har jeg brugt RevitaLash Brown – og Lash serum. Eller conditioner, som det jo hedder på emballagen.

Begge produkter indeholder ekstrakter fra ginseng, som stimulerer hårvæksten og virker beskyttende. Som bonus er serummet beriget med hvedeprotein, biotin, morgenfrue og grøn te, som plejer og styrker hårståene, som en almindelig balsam ville gøre det efter en hårvask. Begge dele er i øvrigt fri for parfume og parabener og både dermatologisk og klinisk testet, hvilket jeg altid vægter højt, når jeg vælger hudpleje – og kosmetik produkter.

Under min graviditet har jeg mere eller mindre udelukket alt “unødig” kosmetik i min daglige rutine og dermed også serummet, til trods for at der, ifølge Kemiluppen, ikke indgår nogle hormonforstyrrende stoffer. Jeg nåede ellers på kort tid at opleve effekten af begge produkter, inden jeg blev bekendt med den lille spire i min mave. Derfor glæder jeg mig til at genoptage påføringen, for at opnå et yderligere langvarigt resultat med længere vipper og fyldigere bryn, post-baby inden så længe. Det vil i hvert fald gøre sig godt i den kommende barselsperiode, hvor jeg husker fra tidligere, at tiden til at smukkesere sig, var yderst sparsom.

Påføring:
Eyelash Conditioner: Påføres på ren og afrenset hud med den tynde pensel som en eyeliner lige over vippekanten.

Eyebrow Conditioner: Påføres på ren og afrenset hud med lette strøg, der hvor brynet ønskes at vokse.

Begge dele bruges gerne inden sengetid, så produktet har mulighed for at virke og tørre natten over.

Her finder du RevitaLash Eyebrow Conditioner og RevitaLash Eyelash Conditioner til fordelagtige priser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp, hvad skal lillebror hedde?