Beautytip: Bryn - og vippeserum, der virker

Graviditetsgener i 3. trimester

Så er slutspurten af denne graviditet for alvor sat ind og 3. trimester og dermed graviditeten er snart slut. Jeg var i tirsdags til mit (måske) sidste jordemoderbesøg, hvor der kunne konkluderes at baby stadig ligger trygt og godt i maven, har trængt godt ned i bækkenet og et lille hoved, der har sat sig godt fast. Hjertelyd, aktivitet og bevægelser er lige efter bogen og vores lille fyr blev skønnet til at veje omkring 3000 gram. Så alt går fortsat planmæssigt og ukompliceret, hvilket jeg virkelig nyder og sætter pris på.

Selvom der i dag (38+4) kun er 10 dage til terminsdato og at han derfor principielt kan komme, når som helst, er jeg endnu ikke blevet utålmodig. Jeg sætter så ualmindeligt meget pris på den ‘nusse-tid’ jeg har lige nu, hvor jeg bare kan gå og tulle lidt rundt, spise frokost med mine veninder, ordne praktiske ting hjemme og få slappet godt af. Mest af alt nyder jeg den alenetid, som jeg har mulighed for at have med Havana inden hun om lidt skal dele opmærksomheden med en lille en.

Læs også:
Min første uge på barsel
Forskellen på min 1. og 2. graviditet
4 bøger til den søde ventetid

Men tilbage til det som indlægget her oprindeligt skulle handle om, nemlig hvilke graviditetsgener jeg har oplevet her i 3. trimester. Det er ikke alverden til forskel fra 2. trimester, men I får dem her:

Tiltagende og kraftigere plukkeveer
Jeg har som I måske har læst tidligere haft en del plukkeveer under denne graviditet og indenfor de sidste par uger er de steget lidt i graderne. De er dog stadig ikke regelmæssige og går væk igen relativt hurtigt, men intensiteten af en livmoder der forbereder sig og trækker sig kraftigt sammen, kan i særdeleshed mærkes.

Hovedet har indstillet sig
I takt med at vi nærmer os terminen, kan jeg tydeligt mærke, hvordan det lille hoved drejer sig ned i bækkenet og rammer nerver og muskler mm. på sin vej. Det er temmelig smertefuldt og jeg vil bedst beskrive det som pludselige stik dybt i underlivet som ofte får mig til at må stoppe op og slippe alt jeg har i hænderne til det er væk igen.

Pres under ribbenene — og overalt!
Der er ikke noget at sige til at babyen fylder godt til nu og han ligger konstant med bagdelen i den ene side og losser til mine ribben i den modsatte, så jeg får altså en del indvendige ninja-spark og det mærkes tydeligt at han er blevet større og stærkere den lille mand.

Betydeligt forbedret nattesøvn
Det kan efterhånden føles som lidt af en bedrift at vende sig i sengen og den trænge plads i maven, gør at jeg ikke kan ligge på samme side særligt længe af gangen og altså må vende og dreje mig med opvågninger ganske hyppigt i løbet af natten. Men efter jeg fik anskaffet mig en graviditetspude er min nattesøvn blivet markant bedre. Puden giver en god støtte de rigtige steder og er klart en, jeg burde have haft fra starten. Jeg har i øvrigt også fået en ammepude i samme model af mærket Milki, som jeg også håber kommer til at give nogle behagelige stunder med den lille.

Øget tyngde og belastning
Jeg begynder naturligvis også at føle en øget belastning på min krop og mærker dagligt, hvad det kræver både at bære og ernære et ekstra lille menneske. Min vægt siger nu +10 kg. så der er ikke noget at sige til at det giver lidt besvær at bevæge sig rundt. Udover det at rejse sig fra sofaen eller vende sig i sengen er det også temmelig svært at komme ind i bilen uden at blive helt mast sammen på midten og jeg har det med at ramme ind i dørkarm eller lignende flere gange om dagen, fordi maven simpelthen bare fylder så godt i landskabet.

Større appetit og cravings for is
I forlængelse af at ernære et ekstra lille menneske, er min appetit på det sidste også vokset en del i takt med at mit energibehov naturligvis også er steget. Jeg indrømmer gerne at der ryger en del mere snacks indenbords end der normalt plejer. Det jeg har allermest lyst til og som jeg også giver efter for, er is. og jeg er ikke for flink til at sende Mark en ekstra gang til Rema, hvis han er kommet hjem uden og jeg i mellemtiden har tømt fryseren, for hvad der måtte være tilbage af kølige forfriskninger.

Læs også:
Graviditetsgener i 1. trimester
Graviditetsgener i 2. trimester
Hjælp, hvad skal lillebror hedde?

I øvrigt er spørgsmålet om ekstra ernæring under graviditet et emne jeg ofte bliver spurgt ind til i mit arbejde med træning af gravide og generelt et spørgsmål, der godt kan havne i min indbakke i ny og næ – derfor tænkte jeg at lave et lille indlæg med nogle uddybende svar på de sundhedsmæssige anbefalinger og nogle bud på hvordan det kan tilpasses uden at gå på kompromis med eksempelvis den is eller chokoladebar, du har så meget lyst til under din graviditet. Er det noget I har lyst til at læse mere om I kære fellow preggo ladies og alle andre selvfølgelig? Så giv mig lige et praj.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beautytip: Bryn - og vippeserum, der virker