Sådan forbereder jeg mig til fødslen anden gang

Huskeliste: Det har jeg pakket i hospitalstasken

I morgen er det terminsdato og det føles så vildt at tænke på, at det er denne dag, vi nu har set frem til i 9 måneder, til trods for at vi jo endnu ikke ved om det er i morgen, den lille fyr vælger at ville fejre fødselsdag.
Jeg har igen denne gang et ønske om at føde på sygehuset, da det giver mig en vis form for tryghed og ro at vide at der er assistance lige i nærheden, hvis behovet skulle opstå og i forhold til vores sidste gode oplevelse på Randers sygehus har det været et oplagt valg og ønske for os at kunne bringe ham til verden netop der. Derfor har jeg også skulle pakke den famøse hospitalstaske, som nu pænt står og venter på afgang.

Jeg har bare pakket rent lavpraktisk, da jeg krydser fingre for, at vi ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på sygehuset. Det er jo således, at man som fleregangsfødende ofte bliver sendt hjem igen efter 4-6 timer, hvis ellers fødslen har forløbet ukompliceret og både mor og barn har det godt. Så det er kun lige de vigtigste fornødenheder jeg har pakket. Men lad mig endelig høre, hvis der er noget andet, absolut nødvendigt, I mener jeg alligevel har overset.

Med Havana overnattede vi 2 nætter på barselsafsnittet, fordi det var en mulighed, og jeg nød virkelig at kunne få en stille og rolig start på tilværelsen der, indtil amningen var etableret. Det at der var sygeplejersker og personale at spørge til råds om alle de ting vi endnu ikke kendte til, når et lille barn havner i din favn for første gang, var også guld værd for os.
Mængden af tøj og andre reserver kan derfor selvfølgelig variere alt efter sygehusopholdets længde, men her nedenfor giver jeg jer lige et kig til, hvad jeg har husket at pakke og tænker er rare at have med. Måske er der noget vi slet ikke får behov for mens vi er der, men nu må vi se.

Til Baby:
Bleer
Skumvaskeklude
Heldragt
Hue
Babytæppe
Autostol
Stofbleer

Til Mor:
Kimono
Løstsiddende bukser
Loose fit tunika med knapper
Ammeindlæg
2-pak amme bh
Behagelige trusser
Fødselsbind
Brystvortecreme
Hjemmesko/slippers
Toilettaske: Tandbørste + tandpasta, LæbepomadeDeodorantFugtighedscreme, Hårbørste + elastikker, Hårklemme

Til Far:
Behageligt tøj
Toilettaske

Andet praktisk:
Sygesikringsbevis
Vandrejournal
Telefon + oplader
Kamera + oplader
Snacks

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan forbereder jeg mig til fødslen anden gang