Nyfødt fotografering

Genforenet med min bedste lille hundeven

Hvad der skulle have været en stille og hyggelig aften i sommerhus med min mor, mormor og morfar, Mark, Havana og Hugo blev lige pludselig det stik modsatte, da vores lille hund Coco pludselig forsvandt fra sommerhuset vi har lejet. Normalt strejfer han ikke som sådan og kan nemt gå hjemme i haven uden snor, så det undrede mig meget, da han pludselig ikke kom, når vi kaldte. Da vi to timer senere alle havde gået og kørt området tyndt, mens vi kaldte på ham og talt med samtlige sommerhusejere og hundeluftere på vejen, blev jeg virkelig nervøs og tårerne trillede 😢😫 Hvad filan kunne vi lige stille op?

Jeg tror de fleste hundeejere eller kæledyrsejere i det hele taget, kan sætte sig ind i at man straks forestiller sig det værste, når de pludselig er væk. Tænk hvis nogen havde taget ham eller hvis vi ikke ville finde ham inden det blev mørkt.

Da han er en gammel hund på snart 13 år, frygtede jeg også at han ikke “bare” var faret vildt, men bevidst havde gået væk for at lægge sig til at hvile for en sidste gang. Det har jeg nemlig før hørt om hunde der gør og den tanke kunne jeg slet heller ikke bærer og jeg er på ingen måde i stand til at tage afsked med ham allerede.

På et tidspunkt måtte jeg gå tilbage til sommerhuset med børnene for at amme Hugo og da Havana så mine blanke øjne, tog hun mig i hånden og sagde “Er du okay mor? Jeg lover du nok skal blive glad igen for jeg elsker dig så meget!”. Og de ord fik ikke ligefrem tårerne til at stoppe, så nu hylede jeg bare endnu mere. Samtidig med det krammede hun både Hugo og jeg i et fælleskram så inderligt, at han mistede sit greb om brystet og mælken stod ud i en tynd stråle i alle retninger. Garanteret ikke noget super kønt syn, for Mark der kort efter kiggede ind af døren. 

Mens vi gik og ledte, skrev jeg et opslag med en efterlysning på min Instagram, som blev delt i vilden sky af så mange vanvittigt søde og hjælpsomme mennesker. Både af folk jeg kender og ikke kender og det varmede simpelthen mit hjerte så meget, at Instagram ikke kun er et underholdningsmedie, men også et sted man kan række ud, hvis man har brug for hjælp og der så pludselig er så mange mennesker der har lyst til at hjælpe. Tusind tak skal I have! Flere delte opslaget og nogen tilbød endda at komme ud og hjælpe os med at lede – det er virkelig stort og betyder alverden! Så kæmpe tak! 

Men HELDIGVIS!! Få minutter inden solen gik ned, kom vores lille Coco forsigtigt listende tilbage til sommerhuset af sig selv. Han var kold og rystede over hele kroppen, tydeligvis meget bange for den lange tur han havde været på, på egne poter. Jeg blev SÅ lettet og græd nu igen mens han fik den største krammer og blev pakket godt ind i sit varme tæppe, den stakkels lille eventyrer, som selvfølgelig lige havde glemt at han ikke kendte området han var gået på tur i og derfor havde haft så svært ved at finde tilbage.

Men alt er nu godt igen og jeg vil nu hoppe på hovedet i seng og håbe på lidt mindre dramatik i morgen. 

PS. Fik jeg nævnt at Havana i mellemtiden også havde nået at få besøg af en skovflåt, der havde bidt sig fast på hendes  hals? Der steg mit blodtryk også en anelse, men min mor klarede heldigvis at få den hevet ud med en pincet … du godeste altså! 

Sov godt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyfødt fotografering