Forlænget weekendophold i Tyskland

Dåbsforberedelser

Så er vi ved at være klar til Hugos store dag i morgen, hvor han skal døbes og vi skal holde en dejlig fest for venner og familie.

Oprindeligt havde vi krydset fingre for godt vejr og muligheden for at kunne holde en stor havefest hos min mor, men da vejrguderne valgte at årets sidste sommerdag skulle være forrige weekend, besluttede vi at ændre lokationen i sidste øjeblik for tørvejrsgaranti. Det blev derfor det oplagte valg at forvandle Maskinfabrikkens dansesal til festsal, så det har vi brugt det meste af dagen i dag på.

Skiltene fra WoodByLaa er kommet op, bordene er dækket flot op med service fra NorTable og hele lokalet svømmer i balloner og pynt fra feststemning.dk

Min mor har været en kæmpe hjælp hele dagen og det samme har Andreas, der sammen med Mark har kørt land og rige rundt efter borde og stole og slæbt dem ind og ud, op og ned. Det er bare sindssygt værdsat med ekstra hjælp, når der skal pyntes op og gøres klar til 60 mennesker.

Dåbskjolen Hugo skal have på er den jeg købte til Havana i sin tid fra OliPrik Copenhagen og tilsat et mørkeblå bånd og en sløjfe fra Havanas hår-dimsedutter, synes jeg det lykkedes ganske godt at give den et lidt mere drenget udtryk. Kjolen jeg skal have på i morgen er denne her fra Nü Denmark, så nu mangler jeg vidst bare at overtale Havana til at have andet tøj på end hendes elskede pink enhjørninge-kjole i morgen, wish me luck 😉


Hos CloudCelebration.dk, som jeg bestilte dåbsinvitationer fra bestilte jeg også en denne fine personlige plakat, som alle gæsterne i morgen skal sætte deres fingeraftryk på og til sidst skal den indrammes og gemmes som et minde fra dagen.


Se lige det fine navne-skilt til Hugo i egetræsfiner, det er også fra WoodByLaa og som skal pynte på gavebordet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forlænget weekendophold i Tyskland