Dåbsforberedelser

Barnedåb – Da Hugo fik sit navn i kirken

Så er der billeder fra kirken, som alle er taget af vores gode ven og fotograf @jeppemoenster, der var med os hele dagen og har sørget for at fange alle de særlige momenter.

Det viste sig at være populært at blive døbt i Sct. Mortens Kirke lørdag d. 28. september, for der var intet mindre end fem børn der skulle en tur til døbefonten den dag. Det faktum gjorde, at der kort før klokken blev 11.00 og kirkeklokkerne skulle lyde, blev indkaldt til en lille praktisk briefing af præsten, som mildest talt virkede til at være lidt konfus over de mange dåbsbørn at holde styr på, hvilket i bund og grund var forståeligt nok. Men der kom nogenlunde styr på rækkefølgen og så kunne løjerne ellers begynde.

Da pladsen var trang med de mange dåbsbørn og forældre forrest i kirken, fik vi kun tildelt to pladser og dermed hverken plads til vores faddere eller Havana, som ellers havde set meget frem til at sidde med Hugo i kirken. Heldigvis fandt vi hurtigt min mor, som Havana kunne sidde hos under salmerne, og hun fik kun et mindre, kortvarigt breakdown over ikke at ‘måtte være med’ som hun selv oplevede det. Det var lidt synd for hende, men humøret skiftede heldigvis da vi gik til døbefonten og vi viftede hende op til os alligevel, så hun kunne være med og tørre lillebrors våde hoved med en serviet, som hun stolt havde set frem til.
Selve dåbsritualet blev, efter min mening, lidt samlebånds-agtigt med de mange børn der skulle igennem og fordi vi var så mange, var der heller ikke plads til at vi måtte have vores faddere med til døbefonten, hvilket jeg ærlig talt var lidt skuffet over. Men sådan var det jo, når tingene gerne skulle glide så effektivt og smertefrit som muligt, hvilket det jo heldigvis også endte med at gøre. Vores hovedperson Hugo, var glad og lysvågen under hele forestillingen og havde ikke i sinde at misse et eneste øjeblik. Han klarede det strålende, men var dog ved at miste tålmodigheden lidt til sidst, hvor det havde været fedt, hvis han brugte sut. Så det var jo heldigt at hans mor havde lært af sin fejl fra vores sidste barnedåb og iført sig en ammevenlig kjole (Læs: det havde hun ikke) Men heldigvis havde knægten jo en udemærket tommeltot lige ved hånden, så den var nyttig lige i de sidste minutter inden vi forlød kirken. Heldigvis slap jeg denne gang for at søge dækning med en skrigende baby hos kirkekoret, ligesom jeg gjorde tre år tidligere.

Nu hedder han officielt Hugo Bech Carøe. Bech fra Mark, Carøe fra mig og Hugo valgt af Havana.
Oprindeligt blev han faktisk navngivet, da han var 1 måned gammel for at han kunne få et pas, da vi skulle til Sydfrankrig, men det var nu stadig en ligeså hyggelig tradition at få ham døbt i kirken her knap 4 måneder gammel.
Hugo og hans fantastiske Faddere: mine to bedste veninder Damsi og Mimse, Onkel Alexander som var Gudfar, Moster Frida og Marks bedste ven Snab. Tak for Jer og fordi I er så stor  og vigtig en del af vores familie.
Med de dejligste bedsteforældre, Farmor, Mormor og Morfar.
Hugo med Far, Onkel Alex og Tante Pernille, Mor og Havana.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåbsforberedelser