Nye plakater til drengeværelset

En drøm om bedre nætter

Dette indlæg er udgivet i samarbejde med bedrenaetter.dk
Som småbørnsforældre fylder søvn på mange måder en stor del i vores hverdag – især når vi ikke får den. Det handler naturligvis i høj grad om, hvordan børnenes søvnrytmer konstant ændrer sig og derved også påvirker, hvor meget eller hvor lidt sammenhængende søvn jeg får pr. nat.

Vores nætter har i det sidste lange stykke tid, været præget af mange opvågninger, da børnene vågner på skift med forskellige behov. Hugo, som fortsat bliver ammet en del gange i løbet af natten, står selvfølgelig for langt de fleste opvågninger, men det er heller ikke unormalt at Havana kalder eller sniger sig ind til os i løbet af natten. Så på en almindelig gennemsnitlig nat bliver jeg nok vækket mellem 3-5 gange mellem kl. 22-06. Sommetider er det mindre og andre gange stopper jeg med at tælle, når jeg har været vågen en 8-9 gange. Mange af Jer der læser med, kender garanteret til lignende scenarier og ved også hvilken zombie-agtig tilstand det kan resultere i, man render rundt i den efterfølgende dag. Personligt bliver jeg fuldstændig kvæstet over det og kan tydeligt se og mærke, hvordan det påvirker mit mentale og fysiske overskud.

Nogle af symptomerne jeg oplever, når jeg over en lang periode har mange nætter med afbrudt søvn og derfor ikke får tilstrækkeligt af den dybe søvn, er blandt andet at min koncentrationsevne bliver aldeles svækket – det bliver simpelthen så godt som umuligt for mig at fokusere og tænke klart. Min hukommelse bliver også virkelig nedsat og det samme gør sig tydeligt gældende for mit generelle humør. Jeg får også en øget trang til usundt mad og “hurtig energi”. Sidst nævnte er også symptomer jeg ser hos mange af mine vægttabsklienter i mit arbejde som personlig træner og kostvejleder. Det bliver simpelthen af flere årsager sværere at tabe sig og udvikle muskelmasse, når der ikke er styr på søvnen. Mit mantra i den forbindelse er derfor at en sund livsstil starter med en god nattesøvn.

Læs mere om vigtigheden af de forskellige søvnfaser her.

Jeg ved naturligvis at der er forskellige årsager til at små børn afbryder vores søvn i løbet af natten og at dette kan være svært at ændre på, selvom mange forældre ihærdigt (og sommetider desperat) prøver at bryde mønstret – men jeg siger til mig selv, at det handler om at optimere, hvor man kan i sådanne faser.

Udover at have elektronik-fri zone, mørklægningsgardiner og en passende kølig temperatur i soveværelset, har mit seneste tiltag derfor været at investere i en ny seng. Mit valg faldt på en Venus Diamant kontinentalseng fra bedrenaetter.dk, som viste sig at matche et flot visuelt udtryk med top komfort og fantastisk kvalitet.

Jeg er vild med det eksklusive hotel-look sengen får med den lækre, bløde chesterfield sengegavl, som udover at være et blødt og praktisk ryglæn også fungerer ret godt, når børnene hopper og tumler i sengen som på billederne. Sengen er i øvrigt svanemærket og udviklet i et materiale, der hjælper med at aflede kropsvarmen og på den måde sørger for at jeg effektivt opnår den ideelle kropstemperatur til den dybe søvn.
Det er nu et par måneder siden sengen flyttede ind hos os og jeg oplever allerede, hvordan kvaliteten af min søvn er betydeligt forbedret. Nok er der fortsat de natlige opvågninger med børnene, men når jeg så endelig sover, ligger jeg vitterligt som en drøm. Blødt og behageligt og har absolut ingen problemer med lynhurtigt at vende tilbage til søvnen. Og det er også få ting der kan hamle op med det at vågne op sammen og starte dagen roligt ud med lidt ekstra tid under dynen, som vi heldigvis har mulighed for i disse tider.


Når man køber seng hos bedrenaetter.dk er der 100 dages prøveperiode og gratis ombytning, hvis den valgte fasthed viser sig ikke at være den rigtige til dit behov. Derudover er der gratis levering, prisgaranti og sublim personlig rådgivning enten via hjemmesidens chat eller på telefon og jeg kan varmt anbefale dig at udforske udvalget her, hvis du også har en drøm om en ny seng og bedre nætter.

2 kommentarer

  • Mille

    Tak for den gode gennemgang 😁 Vi mangler en ny seng! Er jeres seng 160 eller 180 cm? Og er i flyttet? Det ligner nye rækkehuse når man kigger ud af vinduerne 🙂 god dag! Kh Mille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Jacqueline

      Hej Mille,
      Selv tak, og dejligt hvis du kunne bruge indlægget som inspiration til din egen senge-jagt 😀 Vores seng måler 180 cm.

      Ja vi er flyttet til et kvarter med nybyggede rækkehuse, det er rigtigt spottet 🙂

      Dejlig dag til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye plakater til drengeværelset