âś•
Flyttekaos

Update fra vores nye hjem

Vi ligger lige og nyder udsigten og eftermiddagssolen skinne ind gennem vinduet i vores nye soveværelse – så jeg tænkte det vist var tid til en lille update herude fra det nye lille rækkehus 🙂

image

Det er nu en uge siden vi flyttede ind og Mark er netop inde for at tømme det aller sidste i lejligheden i byen. Vores fjernsyn og internet virker stadig ikke fordi teknikkeren der skulle ha været forbi i ugen brændte os af. Det betyder til gengæld at den tid der er tilovers når Havana ikke skal fodres, skiftes eller leges med er blevet brugt på at pakke ud og komme på plads. Så det går stille og roligt fremad ?? Jeg er nok lidt utålmodig hvad sådan nogen angår og vil gerne bare have alt fikset med det samme – men ting tager jo som bekendt tid.

Mit projekt i morgen bliver at tage hul på vores ekstra værelse som skal bruges til kontor/smykkeværksted til Havana Jewels. Det bliver så skønt at kunne lukke af og fordybe sig i et værelse egnet til det, i stedet for at der konstant skal flyde perler ud over hele vores spisebord ??  Jeg har i øvrigt fundet de første par hjælpende hænder til min lille virksomhed, så det er vildt dejligt! Tusind tak for de mange fine ansøgninger jeg har modtaget i den forbindelse i øvrigt – jeg har virkelig gjort mig umage på at få svaret alle, så beklager, hvis der skulle være nogen der er glippet i travlheden. Jeg håber og krydser fingre for at jeg får brug for flere i den nærmeste fremtid, for der var saftsuseme mange søde og kompetente piger i blandt, som jeg ville elske at arbejde sammen med 🙂

Som I kan se er Havana også godt tilpas herude “på landet” og glad for at have fået sit eget værelse til alle hendes legeting – om natten putter hun dog stadig inde hos os og det er bare brandhyggeligt 🙂

God weekend fra os!

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flyttekaos