Postkort fra Sydfrankrig

Sprød sommersalat med laks og nye kartofler

En af de bedste ting ved den danske sommer er efter min mening klart, at kunne nyde måltider udenfor på terrassen i godt selskab. Maden behøver ikke være for avanceret eller for tidskrævende at trylle frem, da det ikke er i køkkenet jeg gider bruge alt tiden, når solen er fremme. Men mad på bordet det skal der jo. Derfor deler jeg lige en nem opskrift med jer på en frisk sommersalat jeg lavede her til aften. Salaten stjæler ikke alt jeres tid, men smager til gengæld dejligt af dansk sommer. Velbekomme!

Ingredisensliste:
1 stk. hjertesalat
300 gram kogte nye kartofler
200 gram laks (enten varmrøget eller stegt på panden)
2 æbler
1 bundt purløg
1 dl. piskefløde
1 citron
lidt rørsukker
lidt peber

Fremgangsmåde:
Hjertesalatens blade deles, skylles og slynges tørre. Skær æblerne i tynde både og mix med salatbladene. De færdigkogte kartofler skæres i kvarte og skindet fjernes fra laksen som findeles og fordeles over salaten. Top med klippet purløg og rød til sidst en dressing af fløden og saften fra citronen. Rør til fløden tykner en smule og smag derefter til med lidt rørsukker og peber.
Sæt på bordet og nyd!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Sydfrankrig