Er du nysgerrig på et forløb eller vil du høre mere om dine muligheder? Så skriv til mig her – jeg glæder mig til at høre fra dig!
For mig handler sundhed om meget mere end tal på vægten og kedelige kalorier. Jeg møder dig som det hele menneske, du er – og der, hvor du er i livet.
Jeg tror ikke på “alt eller intet”, men er stor fortaler for at hylde “lidt har også ret”-mentaliteten. Små skridt skaber store forandringer – og det hele tæller.
Træning med mening – for kvinder i alle livets faser
Med 10 års erfaring som EHFA-certificeret personlig træner og kostvejleder, samt uddannelse inden for CrossFit, pre- og postnatal træning og som specialist i kvinders sundhed, brænder jeg for at gøre kvinder stærkere – både fysisk og mentalt.
Som mor til to ved jeg, hvordan kroppen forandrer sig – og hvor vigtigt det er, at vi kvinder løfter hinanden i flok.
Jeg arbejder med metoder, der skaber forståelse for både krop og sind – og hjælper dig med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde en træningsform, du faktisk vil elske.
Det handler ikke om at være perfekt, men om at finde styrke og energi i noget, der passer ind i dit liv – også på den lange bane.